Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Witherlogh. Worthhæld.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
navn at opkræve en told af farmændene mod at beskytte dem
i de vanskelige farvande, en ret, der da tidt og mange gange
kan være bleven misbrugt, som Saxes udtryk „negotiatoribus
atrox“ antyder, men som i alle tilfælde er bleven opfattet som
et overgreb fra dansk side. Det samme var jo tilfældet med
den nyere tids sundtold. Mærkeligt er det også, at Adam
udtrykkelig fremhæver, at disse mænd kaldtes vikinger; thi
her har vi vist netop ordets første anvendelse, det var kongens
hærmænd, som lå i vigene den lange sommer for at vogte på
farvandene eller havde sat sig fast på småøerne og holdt udkig
fra vårder eller bakker; vinteren tilbragte de da „under den
sodede ås“. Vi vil da også finde det naturligt, at kongens
kæmper i Jomsborg, der var satte til at bevogte det vendiske
land og dets vigtigste farvand, kaldtes Jomsvikinger[1]. Da
landet i midten af det 12. århundrede gik sin opløsning imøde,
måtte private mænd i Roskilde (under Vedeman) påtage sig
dette vikingehverv: propter incursus — apud Roskildiam, W.
auctore, piratica coepit (p. 687).
Endnu et punkt må berøres her, da det har en ikke
uvæsenlig betydning for den danske adels fremvæxt. N. M.
Petersen har tilfulde godtgjort, at kongens hærmænd lønnedes
rned stipendia, måle, pengeløn, ikke med forleninger i
jordegods, således som vi finder det i de store lensriger[2]; endnu i
Erik af Pommerns proces kunde de danske stormænd enstemmig
afgive det vidnesbyrd, at man i Danmark ikke kendte til
arvelige len, — de personlige derimod var vel kendte. Det er
ikke let at afgøre, hvor gamle disse er, for kongefrændernes
vedkommende kan de følges langt tilbage i tiden, men også
einn þótti hann þar
öllum betri
vikingr Dana
i verðúngu.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
