- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Første Bind /
299

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Witherlogh. Worthhæld.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

for de højere embedsmænds vedkommende synes de at have
gået op til en fjern fortid. Derimod fortæller Saxe om Erik
Lam, at han gav kongsmændene af det gamle kongelev til
belønning for deres tjenester i kampen mod Olav Haraldsøn,
der havde sat sig fast i Skåne: vetera regum latifundia in eos
maxime, quorum forti opera adversus Olavum usus fuerat, dono
contulit —; quasi ad hoc tantum eas recepisset, ut in alios
largitione transfunderet totasque stipendii loco militibus erogaret
(p. 671). N. M. Petersen fremhæver med rette, dels at der
her er tale om gaver, ikke om len, dels at det nævnes som
noget urigtigt, som han forføres til af sin tyske hustru[1]; men
der må formentlig særlig lægges vægt på, at det er vetera
regum latifundia, det gamle kongelev; thi det er vistnok kun
det, forfatteren vil dadle. Et andet sted vil nærmere oplyse
det. I tronstriden mellem Regner og Harald fordrives denne
sidste, og der fortælles nu, at Regner gav sine mænd de gårde,
som han havde fradømt Haralds, for derved at volde dem
dobbelt sorg og ærgrelse: latifundia eorum, qui cum Haraldo
profugerant, secum stipendia peragentibus partitus est (p. 448).
Men til slig belønning var der da ofte nok lejlighed, såsom
der ikke blot jævnlig førtes indre krige, men også ufredsmænd
blev dømte fra liv og gods eller blev nødte til at give gods
for at købe sig fred af kongen[2]; det var da vist ikke sjældent,
at denne gav dele af det ny erhvervede til sine mænd, særlig
dem, som havde udmærket sig ved den pågældende lejlighed.
Om Knud den store siges således, for at nævne et par
exempler, at han gav Håkon af Stangby (i Skåne) to bols jord,
fordi han først bragte ham efterretning om fjendernes indfald
dér i landet (p. 517), og alt i Bjarkemålet lovpriser helten sin
konge, der har givet ham, manden uden slægt og navn, tolv
gårde (p. 101, anm. tolf bu; S. har gentes: hjon).


[1] Kongen måtte ved sin tiltrædelse ved ed forpligte sig til ikke at afhænde
kronens ejendomme. Diplom. Flensb. I 260. 370.
[2] Knud gav 1085 til Lunde domkirke bl. a.: in Seuestathum dimidius mansus,
quem persoluebat pro pace sua Scora, et dim. mansus in Karlabui, quem dedit idem
Scora regi pro pace sua etc. (Thorkelin, Dipl., p. 1).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:33:13 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/1/0299.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free