- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Første Bind /
300

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Witherlogh. Worthhæld.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hvad der her er fremsat vil nu formentlig ikke lidet
bidrage til forståelsen af hidtil kun ufuldstændig forklarede
levninger af det 13. århundredes historiske mindesmærker, ligesom
det selv atter af dem vil modtage en yderligere stadfæstelse[1].

I kong Abels forordning, rimeligvis udstedt i Marts 1251
og i håndskrifterne føjet til Jydske lov, hedder det således i
kap. 9: si decurio sine causa decurionem jnterfecerit, teneatur
ad tria mannæ bøtær et ad trinas xl marchas, jta quod prime
cedant heredibus jnterfecti, secunde regi, tercie communitati
curiæ; si autem pedem vel manum uel aliud membrum
amputauerit, secundum quantitatem lesionis satisfaciat, et jnsuper
ad trinas xl marchas teneatur vt prius. På dansk gengives
decurio i en noget senere oversættelse (s. 12) med hof man,
communitas curiæ ved allær garth; også bodens størrelse viser,
at vi her har at gøre med thingliden, „gården“[2].

I en noget senere forordning, der tilskrives kong Kristoffer,
udføres nu denne lovbestemmelse nærmere: si negaverit
(decurio) et lesus probare potuerit per sex testes de withærlogh.
emendet ut prius vel cadat a withærlogh; in contrarium leges
non admittantur; si vero actor in probacione defecerit, reus
septima manu de Witherlogh se purgabit; d. e. negter den
sigtede at have såret sin stalbroder, skal denne føre sex vidner.


[1] Kinch tillægger Harald Hens formentlige valgkapitulation en afgørende
indflydelse på Vederlogens udvikling (s. 289 fl.); men dette er i fuldstændig strid med
alle kilder. Thi ikke blot er det i højeste måde usandsynligt, at Sven, der giver
lovens historie, ikke skulde have nævnt en så fuldstændig omdannelse af grundlaget
for dens proces, men heller ikke tåler Saxes ord denne fortolkning; thi han taler ikke
med et ord om noget særligt lovområde og det er en meget fejlagtig opfattelse af hin
tids kongevalg, at det skulde have været i hænderne på nogen enkelt stand. Hvad
iøvrigt Harald Hens love angår, da kan vi vistnok trygt gå ud fra, at det forholder
sig med dem som med de norske st. Olavs, de engelske Confessors eller Eadgars love
o. l., navne der ikke betegner særlige, af vedkommende konge først udstedte love, men
indbefatter hele en ældre retstilstand, som man senere, efterat der var kommet brud
på den, ønskede at få tilbageført (se herom Freeman, The Norman conquest, I 462).
Når man således ved Erik Ejegods og de følgende kongers tronbestigelse tog det løfte
af dem at holde Harald Hens love, som Ælnoth fortæller, så lå deri sikkert ikke
andet, end at man vilde tage et udtrykkeligt forbehold mod hele Knud den helliges
ilde sete lovgivning. (Sml. håndfæstningernes stadige tale om kong Valdemars tid.)
[2] Samling af danske forordninger indtil 1500, i Gehejmearkivets årsberetn. V
9 ff. sml. 2 f.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:33:13 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/1/0300.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free