303 (Historiske Afhandlinger / Første Bind)

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Witherlogh. Worthhæld.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

At der her kun er tænkt på hærmænd, ligger i, at det
er nævn af witherlogh der skal dømme; at det er hærmænd
over hele riget, deri, at processen er knyttet til syslet. Dette
præciseres nærmere i lovens slutning: qui impetitus fuerit
synnan aa, ibidem se purgabit, qui northan aa, eciam ibidem
se purgabit; set Fionia pro 2 sysel, Sielandia pro tribus sysel
et quelibet smalandarum pro 1 sysel computabitur, et quilibet
in smalandis constitutus in episcopatu ubi eum rex citaverit,
sese purgabit. Disse slet konciperede bestemmelser falder i
to grupper, af hvilke den ene sigter til rettergangen, den anden
til nævnet. Rettergang finder ordenligvis sted i det stift,
hvor den anklagede bor og hvor, som vi så, bøderne skal
fordeles; en undtagelse gør dog Jylland, der kun deles i to
(efter landsthingene), norden og sønden å, og småøerne, for
hvis vedkommende kongen frit kan vælge bispedømme til
processens førelse (altså Sælland eller Fyn). Nævnet derimod
tages af syslet, og til den ende bemærkes, at Fyn regnes for
to, Sælland for tre sysler; på øerne var sysseldelingen næsten
helt kommen af brug[1].

Også Erik Glipping har (1276) givet en forordning om
drottensvig (s. 15 f.). Her er det især af vigtighed at lægge
mærke til en gradsforskel i begrebets anvendelse og den dertil
svarende forskellige straf. For højforræderi i sin værste form,
anslag mod herrens liv (in mortem domini), skal bødes med
liv og hovedlod; de mindre graverende former af utroskab
skal derimod kunne bødes med penge; i begge tilfælde renses
den anklagede ved ed af tolv mænd de suo worthel. Endelig
tilføjes[2], at der var uenighed mellem kongen og flertallet af

[1] I Kirkehist. saml. VII 869 fl. [ovfr. s. 235 ff.] har jeg eftervist sysselgrænserne
på Sælland ved hjælp af et Marieskud, der af Absalon fra Vester- og Medelsyssel
lægges til Ringsted, medens et Margreteskud (hvis navn dog ikke kan være ældre
end gavebrevet, siden den hellige Margrete først ved den tid opdagedes) for 13
herreder i det østlige Sælland lægges til hendes fremtidige hvilested, Roskilde fruekirke;
man kan heraf slutte, at disse sidste udgør det gamle Østresyssel, hvis navn kendes
anden steds fra. Joh. Steenstrup har ikke fundet dette bevis tilstrækkeligt (Studier
s. 17 f.); enhver vil let kunne efterse stederne.
[2] Denne tilføjelse hører ikke til loven, men er afskriverens historiske note; thi
i loven siges aldeles klart, at der i de 3 tilfælde skal tilnævnes tylvt af kongen. Hele
loven er en indrømmelse fra dennes side, idet han går ind på at opløse begrebet
drottensvig og mildne straffen for de mindre graverende former; til gengæld forbeholder
han sig aldeles korrekt efter landslovens analogier som sagsøger at tilnævne tylvten;
såsnart man helt eller tildels opgav hirdlovens strænghed, måtte man gå over til de
almindelige loves standpunkt.

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Sat Dec 9 01:33:13 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/adjorgen/1/0303.html

		Historiske Afhandlinger / Første Bind / 303 (1898-1899) Author: A. D. Jørgensen Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|