Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Witherlogh. Worthhæld.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kan være os ligegyldig på dette sted, kan vi ikke blive stående
ved en formentlig lighed med det tyske urtheil[1]; vi må
opsøge det i sine ældste former. De ældste håndskrifter, der
nu har bevaret det, er danehofsdommen af året 1285, som
haves i original, og håndfæstningen af året 1282 i Ribe
Oldemoder, der kun er få år yngre[2]. I dommen skrives ordet nu
worthæld, og i kapitelsbogen worthhæl; de øvrige håndskrifter
synes at være 100 år yngre, de skriver worthæld, worthælde,
orthelde o. l. Den oprindelige form er da uden al tvivl
worthhæld, der neppe er andet end en omlydt form for worth-hald
(varð-hald), en vagt, et vagthold. Denne forklaring synes at
finde en direkte bestyrkelse i slutningen af kong Kristoffers
konstitution om drottensvig: set si aliquis furiosus in stacione
aliqua se suspenderit vel interfecerit aliquo modo, heredes
ipsius hereditatem eius percipiant. Si vero aliquis pro nequicia
captus se jugulauerit vel interfecerit, porcio capitalis sua fisco
applicabitur. Der kan her ikke være tænkt på et selvmord i
det øjeblik hærmanden er på vagt, det egnede sig mindst af
alt til at afgive en formildende omstændighed; udtrykket „in
statione“ må tvertimod betegne hærmandens normale forhold
i tjenestetiden, modsat det at være fængslet og sat under
tiltale; dette har man kunnet udtrykke ved „in statione“, fordi
vagtholdet var den mest karakteristiske tjeneste; også Odds
skibe under den danske kyst sagdes at være in statione. Fra
tjenestetiden er da navnet gået over på afdelingernes (sveternes)
medlemmer i almindelighed. Inddelingen i fjerdinger, som
Sven Ågesøn går ud fra, er af en helt anden art; den gælder
såvel kongens huskarle, der deles i fjerdinger efter deres plads
over borde, som enhver anden trop (svet, worthhæld, clypeus),
skibsmandskabet, hver by, hvert herred osv.
Tilbage at omtale står da endnu den før antydede dom
fra danehoffet i Nyborg 1285, der ligeledes nævner worthhald.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
