Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Våbenéd. Våbentag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
samme måde som sværdtaget, som ikke mindre fremgået af
en helt anden tankegang, lige så ældgammelt, men helt igennem
uafhængigt af våbeneden.
Idet vi nu vender os til selve de historiske vidnesbyrd
må det strax bemærkes, at der her ikke så meget skal lægges
vægt på fænomenernes udbredelse, der turde være slået fast
ved det af Gr. samlede righoldige materiale, som på en nøjere
granskning af de kildesteder, der er af betydning for begrebernes
fastsættelse, og det både med hensyn til deres pålidelighed og
deres rette fortolkning; og fremfor alt vil det komme an på
deres rette gruppering.
Vi må da begynde med at gøre indsigelse mod det punkt,
hvor enigheden mellem Grundtvig og Maurer er fuldkommen,
våbenedens betydning for den sværgende. Gr. siger derom:
— derfor er heller ikke Grimms andet alternativ: at sværdet
måske kaldtes til vidne som betegnelse af den straf, der skulde
ramme menederen, udtømmende eller nøjagtigt, da det, uden
iagttagelse af, at eden knyttes til menederens eget våben,
fattes den væsenlige bestemmelse af straffen, der ikke er den,
at han må falde for våben i fjendehånd; — men den sværgende
knytter her den ved hans edsbrud betingede forbandelse til
sine egne våben: at de skulle negte ham deres bistand, når
han trænger mest til dem, ja at de skulle vende sig imod
ham selv, så at han må falde for sine egne våben (anf. st.
s. 89 f.). Maurer føjer hertil: mir scheint dieser nachweis in
glänzendster weise gelungen, und damit ein ebenso werthwolles
als sicheres ergebniss für die germanische rechts- und
religionsgeschichte gewonnen (anf. st. s. 319).
Hvad hovedsagen angår, vil der vel heller neppe kunne
være nogen tvivl om dette punkt, efterat det først engang er
fremdraget og eftervist, det nemlig, at den sværgende udæsker
hævnen for menéd at ramme ham gennem det våben, han
sværger med; men det kan efter min mening ikke gå an at
fortolke det så vidtgående, som de to lærde er enige om: der
kan kun være tænkt på, at sværdet skal negte menederen sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
