318 (Historiske Afhandlinger / Første Bind)

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Våbenéd. Våbentag.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

nedkalde en unddragelse af al hjælp for menederen, potenseredes
til den positive form, at udæske selve den forsmædelige død
for egne våben over den ménsværgende; thi det har altid
været så og det ligger i sagens natur, der vil blive uforandret
under alle kulturforhold, at den, som lover og sværger noget,
er tilbøjelig til at forstærke sine udtryk det mest mulige, alt
i forhold til sin sindsstemning, sin egen indre overbevisning
og sin trang til at få modtageren til at fæste lid til hans ord;
kvaddene i Edda giver jo exempler nok derpå, der findes eder
af høj poetisk skønhed uden at de dog vil kunne henføres til
bestemte gængse former; selve den ed, som skal hævnes så
frygteligt på Dag, er aflagt

at in u ljósa
Leiptrar vatni
ok at úrsvölum
Unnar steini!

Vi vil herefter være berettigede til at afvise Maurers tanke
at forklare eden ved dommerens sværd og i den vårdnedes
hånd (in manu liti sui) som paralleler til den antagne
forklaring af våbeneden: der tod durch die hånd des eigenen
hörigen, — der tod ferner durch das schwert des richters dürften
wohl dem tode durch die eigenen waffen als gleichartig an
die seite treten — (s. 319). Eden i den vårdnedes hånd står
tvertimod jævnsides med de almindelige edsformer: så sandt
hjælpe mig! — straffen for menéd tænkes her i form af et
troskabsbrud fra dens side, der skulde være manden til støtte
ligesom hest og sværd; når trællen myrder, er det en skænsel
for den, det træffer, men litus er edfæstet til sin herre og
derfor kan denne sværge ved hans hånd. Heller ikke kan ed
på dommersværdet her jævnføres, dels fordi det jo ikke er
noget bøddelsværd, dels fordi vi kun kender denne edsform fra
en tid, da de oprindelige former forlængst var forsvundne; vi
vil i det følgende have lejlighed til at komme tilbage til dette
punkt.

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Sat Dec 9 01:33:13 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/adjorgen/1/0318.html

		Historiske Afhandlinger / Første Bind / 318 (1898-1899) Author: A. D. Jørgensen Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|