Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Våbenéd. Våbentag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
De fremmedes ed i Sønderjyllands nordligste stæder fører
os et skridt videre. I Flensborg, hvis stadsret havde samme
kilde som nabobyernes, nemlig den gamle slesvigske og de
almindelige jydske retsregler, havde man en anden form for
denne ed. Ligesom i Haderslev og Åbenrå måtte den fremmede
her først sværge på, at han ingen frænder og venner havde
så nær, at han kunde yde tolvmandséd; derpå måtte han selv
sværge i sin sag tolv gange (Haderslev ret k. 23). Den første
ed blev nu i Flensborg aflagt med foden på stadens port og
hver af de senere et skridt længere tilbage, altså på de steder,
hvor medédsmændene skulde have stået; man valgte den af
stadens porte, som vendte ud imod mandens fødestavn[1]. Hvad
den fremmede her sværger ved, er den dør, gennem hvilken
han er kommen ind i staden, og det gæstevenskab, der har
fundet sit udtryk i at den stod åben for ham; han nedkalder
som hævn over meneden en udstødelse af dette forhold, en
fortabelse af den fred og beskyttelse, han her har fundet.
Denne ed står heller ingenlunde ene, den har sit
tilsvarende i Gulethingslovens ed på kirkens tærskel. Alle eder,
siges der i kap. 30, som er fæstede for kristendoms sag, skal
aflægges ved kirkedør: þann eið scal hann vinna firi
kirkiudurum, leggia boc a þreskold oc taca boc af þreskeldi upp.
Rimeligvis sigtes til det samme, når der i Slesvig stadsret
siges, at bonden, der sigtes for ran, skal rense sig med
tylvteréd ad propriam ecclesiam (k. 28).
Her falder der da tillige et lys på et misforstået udtryk
i vore gamle kilder. Når der nemlig siges, at Vigge svor at
ville hævne kong Rolv, idet han „sté uppá stokk öðrum fœti“[2],
da har forfatteren derved rimeligvis tænkt på bænken eller
fodskammelen, men den oprindelige betydning var her
utvivlsomt, at han satte foden på dørtrinet (der også kaldes stokkr)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
