- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Første Bind /
321

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Våbenéd. Våbentag.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

aldrig forhen har gjort overfor noget folk“ (Angl. Sax. chr.
876). I Håvamål siges Odin at have gjort ringéd (v. 110),
men han brød den alligevel og bragte Gunlød til gråd. I de
ældste islandske love, de såkaldte „Ulfjótslög“, var der en
bestemmelse om ringedens aflæggelse. Ringen skulde veje mindst
to øre og være lukket; den skulde gemmes på stallen i gudernes
hov, men ved alle thingmøder bar thinghøvdingen (goden) den
på sin arm, vædet i blótnøddets blod. Enhver der da havde
sager, som anklager eller anklaget, som vidne eller
mededsmand, skulde først aflægge ed ved ringen, påkalde Njord, Frej
og den almægtige as (Thor) på sine ords sandhed[1].

Ringen er uden al tvivl et symbol på det samme som
døren, det fredede hjem, det lovbundne samfund, den af guderne
beskærmede menneskeverden, alt i modsætning til de onde
magter, der råder udenfor, fredløshed i de mindste og største
forhold. På hovdøren i Hlade hang der en guldring, som var
gårdens største klenodje; Olav Trygvesøn tog og sendte Sigrid
Storråde den som fæstensgave. Omkring Upsale hov var der
slynget en guldkæde: catena aurea templum illud circumdat,
pendens supra domus fastigia — (Adam, skol. 135); det
fredhellige thing omgives af vebönd osv.

Den der bryder ringeden, har brudt det hellige bånd, som
freder om menneskets tilværelse, han vil blive udstødt af
hjemmet. Det er uden al tvivl netop denne ed, som i
Gulethingsloven er gået over til ed på bogen ved kirkens tærskel;
Ulfljóts love var hentede fra dette thinglag. Til den sigter da
også øjensynligt Grågåsens forbandelse over menederen, der
udtales ved ed på bog og i poetisk flugt overgår de fleste
digte i bunden stil. Her skal kun nævnes hvad den har at
sige, der „fyrir griðum mælir“ (ved forlig, som ender med


[1] Nefni ek i þat vætti, skyldi hann segja, at ek vinn eið at baugi, lögeið, hjálpi
mér svá Freyr ok Njörðr ok hinn almáttki Óss, sem ek man svá sök þessa sökja, eða
verja — sem ek veit rettast ok sannast ok helzt at lögum. Landnáma IV 7
(Hauksbók). Sml. undersøgelsen bl. a. af dette lovstykkes første optegnelse hos Maurer, Die
quellenzeugnisse über das erste landrecht etc. (Abh. der ph. ph. classe der bayr.
akad. der w. XII); det føres her, som det synes med god grund, tilbage til Are.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:33:13 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/1/0321.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free