Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Våbenéd. Våbentag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(de på thinge nærværende bønder) ved våbentag skal godkende
bondens hjemmel på tilskødet jord; det er den sidste formalitet,
som er nødvendig for at betrygge hans ejendomsret: hann seal
þa þingmenn doms biðia at meta vitni hans; en ef þau metazt
at fullu, þa scolo þingmenn hanom iorð dæma, oc veita hanom
vapnatac til þess, at hann knege veria iorð sina logum oc
dome (k. 267), eller: þa eigu þingmenn hanum með vapna
take iord at skeyta (k. 292)[1] (Gr. s. 68). På samme måde
skal thingmændene (over hele Norge) godkende Islændernes
adkomst til arv, efterat bevisførelsen har fundet sted: þa eigo
bændr at leggia dom á oc veita vápnatac at (N. g. l. I 438);
umiddelbart efter er den da forfalden til udbetaling. I
Frostethingsloven siges i almindelighed, at ingen må underkende
den dom, der er fældet på lovthing og våbentag har
stadfæstet: slict liggr oc við — (at gera hann útlagan) — ef maðr
rýfr dóm þann, er dæmdr er á Frosto þingi oc vápna tac at
átt innan lögréttu oc utan (V 46). For Vikens vedkommende
endelig siges endnu 1380 i Håkon Magnussøns retterbod om
mønt og handel, at lovmanden skal dømme efter det her står,
der er lýst for almuen i Tønsberg og stadfæstet ved våbentag,
at det skulde holdes for lov og ret heden af: vapnatak a tækit,
at firir logh sculde dæmaz iæmpnan heðan af (N. g. l.
III 206).
Vi har dernæst vidnesbyrdene af den norske historie.
S. Grundtvig har her først henvist til tildragelsen på Bergens
brygge, da Harald Gille var dræbt (1137), hvorom Snorre har
følgende. Sigurd Slembe trængte ind i kongens herberge og
fældede ham halvsovende; han roede derpå med sine mænd
ud til kongsgårdens brygge; da begyndte dagen at gry. Sigurd
stod op og lyste drabet for dem, som var samlede, idet han
tillige opfordrede dem til at anerkende ham som konge. Nu
løb mange til fra kongsgården, men alle svor de med én
mund, at aldrig skulde det vorde, at de vilde tjene en mand,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
