Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Våbenéd. Våbentag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(s. 326). De to steder hos Tacitus, som forfatteren her sigter
til, findes i Germania k. 11 og Historiæ V 17. På det
første sted udtrykker han sig således: si displicuit sententia,
fremitu aspernantur, sin placuit, frameas concutiunt:
honoratissimum assensus genus est armis laudare; på det andet
siges: sono armorum tripudiisque approbata sunt dicta.
Cæsar endelig siger om Gallerne: conclamat omnis multitudo
et suo more armis concrepat, quod facere in eo consuerunt,
cujus orationem approbant (De bello Gallico VII 21) (Gr. s.
84). Hverken Tacitus eller Cæsar skrev for det lærde Evropa
i 19. århundrede, men for deres romerske landsmænd, og de
gav tingene som de havde set og hørt om dem; hele
barbarernes måde at være på stod i strid med, hvad de var
vante til, og alene det, at Germaner og Galler stod fuldt
bevæbnede på thinge og brugte deres våben til at give bifald
tilkende, var så fremmed for dem, at det fortjente at fortælles.
Vi kan da umuligt vente en nøjagtig redegørelse for den brug,
der blev gjort af spyddene i oldtidens retsforhandlinger; de
thing, Romerne kendte, gik måske kun ud på politiske
forhandlinger, der afveg fra de sædvanlige former. Kun det får
vi ud af de tre steder, hvad forfatterne øjensynligt har villet
lægge i dem, at man ydede bifald ved våbenlarm, gav sin
vilje tilkende ved at slå spyddene mod hverandre.
Men Bifald og mishag er rent subjektive udbrud hos
tilhørerne, de kan fremkomme på et hvilket somhelst punkt i
forhandlingerne, udgå fra deltagerne eller fra udenfor stående
og uvedkommende tilskuere. Våbentaget er dog efter de
nordiske kilder noget ganske andet; det er først og fremmest en
bestemt retslig akt, i hvilken kun thingmændene deltager;
selve navnets oprindelse må vistnok netop søges i dette
moment: man „tager til sine våben“, thingmændene udskilles fra
thinghoben[1] og løfter spyddene for at betegne, at de er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
