Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Våbenéd. Våbentag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
stemmeberettigede deltagere; det svarer til det øjeblik i det moderne
politiske liv, når man fra en bevæget valghandling, i hvilken
alle og enhver kan deltage, skrider til „skriftlig afstemning“.
Maurer er heller ikke ganske uhildet i sin fortolkning af
thingets forretningsgang f. ex. ved kongevalg: In der Sverres
saga freilich, — heisst es: „þá var S. gefit konungsnafn á þ.
þingi, ok dæmt með vápnataki, ok svarit hanum land ok
ðegnar eptir landslögum fornum“; aber es sind eben hier
deutlich drei verschiedene acte an einander gereiht, welche
bei der annahme eines neuen königs sich folgten, das gefa
konungs nafn, das dæma hánum land ok þegna, und der
huldigungseid, wobei das vápnatak ausschliesslich mit dem
zweiten acte in verbindung gesetzt wird, nicht mit dem dritten.
De tre momenter kan her ganske vist adskilles og eden for
så vidt ganske løses ud af den umiddelbare forbindelse med
våbentaget, men dette er dog kun det formelle; thi efter
analogi med lovens bestemte vidnesbyrd er våbentaget det eneste
afgørende af de tre momenter, ikke et halv ligegyldigt
mellemled mellem de to egenlig betydningsfulde: at give kongenavn
og at sværge troskab. En bonde giver Sven Eriksøn
kongenavn, men dermed er han jo ikke konge, det er i realiteten
kun et forslag, der ingen somhelst retslig betydning har, men
kun den formelle at give anledning til at dommen fældes, at
riget „tildømmes“ kongsemnet, på samme måde som det i
vore politiske forsamlinger ikke er forslagsstilleren, men
forsamlingen, der vedtager forslaget til beslutning. Og på den
anden side er troskabseden vel et selvstændigt moment i den
hele handling, men dog kun formelt selvstændigt; thi den skal
aflægges i konsekvens af dommen, der fik våbentag, det
tilfælde kan hverken faktisk eller retslig tænkes, at thingmændene
bagefter negter at sværge den valgte konge troskab, for så
vidt som han aflægger sin kongeéd.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
