Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Våbenéd. Våbentag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Våbentaget er da noget langt mere end et (subjektivt)
bifald, det er udøvelsen af en bestemt og såre betydningsfuld
ret og det skaber en ret for enkeltmand eller for hele
samfundet; vore kilder betegner det derfor også rettelig som en
dom, thi dette ord betegner i oldtiden enhver retslig
forpligtende afgørelse.
Vi har nu set enkeltmands ed med sit våben som en
højtidelig appel til guddommen at straffe meneden ved at
berøve vedkommende al hjælp af våben, i lighed med ed ved
den sværgendes skjold, hans hest, vogn og skib, samt ved
hans huses dør og ringen på helligdommens stalle; og på den
anden side har vi set våbentaget som en højtidelig
domfældelse, en stadfæstelse af hvad der foreslås på thinge, og
det lige fra jorders tilskødning til kongevalg og loves
vedtagelse, det er en fælleshandling af alle thingmænd, der har
en væsenlig retsskabende karakter, der hverken er en ed eller
et forbigående bifald. Vi kommer nu til et tredje fænomen
eller rettere en tredje række fænomener, som hverken Grundtvig
eller Maurer har skænket nogen særlig opmærksomhed, men
som dog formentlig er af væsenlig betydning for den endelige
fastsættelse af vore forfædres våbenbrug på thinge, nemlig
fælleseden på våben. Vi skal også her begynde med
kildestederne, for så fra dem at drage slutninger med hensyn til
den til grund liggende tanke.
Her møder vi da først en lovbestemmelse fra England,
som ingen af de to forfattere har lagt mærke til; den findes
både i håndskrifterne og i de ældre udgaver efter „Eadwards
og Gudrums“ love (fra begyndelsen af det 10. århundrede),
men erklæres af Reinhold Schmid for at være et uafhængigt
stykke fra omtrent samme tid[1]. Lovstykket stemmer i alt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
