Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Våbenéd. Våbentag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
væsenligt med en tilsvarende bestemmelse af kong Eadmund
(940—46), men indeholder adskillige nærmere bestemmelser,
som vi netop her vil have brug for.
Den almindelige bestemmelse med hensyn til det, som
skal iagttages efter drab, er, at der skal søges forlig bragt
tilveje mellem parterne ved en mægler, der tilnævnes af udenfor
stående mænd, de witan (sapientes), som har det hverv at
„sætte fejde“ (féhðe settan). Drabsmanden lover først denne
mægler (sémend) at betale bøder, og den dræbtes frænder
lover til gengæld at tage imod dem, der stilles borgen osv.
Derpå sættes „kongens mund“ (værn), hvorved forliget skydes
ind under den offenlige ret og træder i kraft. Inden tre ugers
dagen efter skal så drabsmanden have betalt „halsfang“ (til
den dræbtes nærmeste frænder), tre uger efter „mandebod“
(til hans herre), og atter efter samme tids forløb første sal af
„wergeld“ (ætteboden).
Ligheden med vore love ligger nær. Når efter Eriks
sællandske lov venner og frænder har lagt sig imellem og
bøderne er udredede, gives der trygdéd af den dræbtes og
jævnedéd af drabsmandens slægt; hine lover at afstå fra hævnen,
disse giver dem oprejsning for den skam, nogen kunde finde
deri at tage bøde istedenfor at søge hævn, ved med ed at
bekræfte, at de i lignende tilfælde selv vilde have gjort det
samme (jævned). Det står til drabsmanden at udtage dem af
den dræbtes slægt, af hvilke han vil have trygdéd, indtil 12
ialt, men han skal da stille det samme antal af sin egen
slægt til jævnedéd, og denne aflægges først, derpå trygdeden;
tilsidst lægger de to, drabsmanden og den dræbtes nærmeste
frænde, hænderne sammen og kysses (3, 27). Væsenlig samme
form bruges i Skåne, hvor vi desuden får den værdifulde
oplysning, at eden aflægges på den hellige bog (Sk. l. 5, 29),
og Grågåsen bruger de mest forpligtende former for at sikre
fredens bevarelse (k. 115).
Hertil svarer nu den akt, hvorved i England „kongens
mund sættes“, forskellen er kun den, at den her går forud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
