Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Våbenéd. Våbentag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for bødernes erlæggelse, der regelmæssigt medtog et år.
Kongens mund, det er, at alle af begge slægter med fælles hånd
tilsværger voldgiftsmanden på et våben, at kongens mund skal
stande: þæt is, þæt hý ealle gemǽnum handum of ægðere
mægðe on ánum wæpne þám sémende syllan, þǽt cyninges
mund stande. Her har vi da et bestemt udpræget exempel
på, at en fælles ed af største betydning aflægges på et våben,
svarende til den senere bogéd.
Men en aldeles lignende skik findes endnu i det 17.
århundrede i Sverig, som engelskmanden Whitelocke, der var
afsending hos dronning Kristine, fortæller i sin rejsejournal.
Dagen efter et bryllup på Stokholm slot træder nemlig en
adelsmand frem for det samlede hof med et pyntet spyd, som
han holder tværs foran brystet; tolv mænd, der nævnes som
brudens og brudgommens venner og slægtninge, træder frem
og griber med den højre hånd om spyddet, idet de vidner, at
brudgommen samme dag har bestemt sin brud en morgengave
på 2000 dukater. Whitelocke tilføjer, at denne ceremoni
kaldtes våbentag, et udtryk, som han kendte fra England (Gr.
s. 99 f.).
Vi skal her se fuldstændig bort fra navnet, der muligvis,
som Maurer mener, kan være tvivl underkastet, og holde os
til tingen, der ikke på nogen måde kan anfægtes. Ved at
sammenstille de to tilfælde ses det da let, at der her er et
fælles moment af stor betydning tilstede, nemlig den
omstændighed at edsvåbenet holdes af en uvildig mand; i England
var det den af udenfor stående tilnævnte voldgiftsmand, i
Stokholm er det „a gentleman“. Men ifølge retsvæsenets hele
udvikling i det sidste halve tusend år træder overalt
efterhånden dommeren, embedsmanden istedenfor den uvildige mand;
vi ser det alt af vore love, f. ex. Jydske lov 3, 64: herredsnævn
er 3 mænd af hver fjerding, der i herred er, dem skal nævne
ombudsmand eller en uvildig mand, der ikke å selv af de
dele —. Deraf må da uden al tvivl den omstændighed
forklares, at man i de senere århundreder næsten overalt ser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
