- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Første Bind /
333

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Våbenéd. Våbentag.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

dommerens sværd brugt ved fælleseden; det er ikke som
dommersværd, endnu mindre som bøddelsværd, men som „et sværd“,
ligegyldigt hvilket, når kun ikke det tilhører en af parterne,
ligesom den hellige bog, på hvilken der sværges, kan tilhøre,
hvem det skal være, eller, kunde man tilføje, som den jord
eller tørv, hvormed i senere tider enhver grund tilskødes
køberen på byens rådstue, kan være tagen af en hvilken
somhelst mark; — symbolet er bleven abstrakt.

Men hvad kan da meningen være med at tolv mænd eller
repræsentanterne for to slægter sværger på uvildig mands
våben? I og for sig er der ingen mening deri. Thi skal vi
holde på våbenedens oprindelige betydning, at den aflægges
med den sværgendes eget våben, ligesom døreden ved hans
egen dør, så er det meningsløst at sværge ved anden mands
spyd; thi man vil dog vel ikke nedkalde straffen for en mulig
mened over hans hoved? Våbenedens oprindelige mening må
alt have været formørket, da denne form for eden opstod; thi
man falder ikke på at fastsætte edsformer fra først af, uden
de har en mening og det en såre alvorlig mening.

Går vi videre i vore jævnførelser, da træffer vi i Verend
den skik at tilskøde køberen en jord ved at de tolv nævninger
griber om et spydskaft; man siger derfor, at en gård er
„stångfäld och tingskött efter denna landsorts lofliga sedvana“, man
„får skaft“ på den (Gr. s. 104). Endvidere var det efter
Verelius fordum skik i Sverig at dømme på lignende måde:
„Vapnatak kallas, når ratten bekräftar sin dom där igenom, at
hvar och en af rätten tager på spessen, som domaren eller
häradshöfdingen framrecker at dem“ (Gr. s. 103).

Hvad enten nu Verelius har ret i at dette endnu på hans
tid kaldtes våbentag eller ej, så er dog selve fænomenet
aldeles ejendommeligt og ikke taget af de ældre kilder, som han
nævner; man kan altså ikke, som M. gør, affærdige disse
forskellige vidnesbyrd, fordi de ikke findes optegnede på
pergament fra det 13. eller 14. århundrede. Hvad der her
fortælles fra Verend om jordskødning og fra andre svenske egne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:33:13 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/1/0333.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free