Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Våbenéd. Våbentag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
om doms afsigelse er virkelig det gamle våbentag, forvansket
ganske i lighed med fredløsedommen, der er bleven til
enkeltmands våbenbrug på thinget. Det er herefter fuldkommen
konstateret, at våbentag, der oprindelig var thingmændenes
fælles akt, udført med hver sit våben, i tidens løb er bleven
til den ceremoni, at de samme thingmænd — (thi „dommerne“,
nævnet, repræsenterer i en senere tid hele thinget) — griber
om et fælles spydskaft, thingspyddet, dommerens våben eller
hvilket det nu er.
Men skulde vi da ikke med god grund kunne gå tilbage
fra fælleseden på uvildig mands våben, der er en meningsløs
ceremoni, til en ældre Våbenéd, ved hvilken hver af de
sværgende brugte sit eget våben? Hvorledes vilde det tage sig ud:
uvildig mand rækker spyddet frem, de sværgende berører det
hver med sit værge og aflægger fælleseden, dog hver især som
en personlig højtidelig Våbenéd. Det samme bliver da det
oprindelige forhold, når vi i Sønderjylland endnu i Kristian IV’s
tid ser adelen aflægge tylvtered med fingrene på thingsværdet
(Gr. s. 61).
Vi kan dog ikke stanse her. Kan det være rimeligt, at
et forlig mellem to slægter sluttes ved at eden aflægges på
uvildig mands råben (skønt vi i Norden ser hver slægt sværge
for sig), eller at vidner, tilnævnte af to slægter (brudens og
brudgommens), sværger på fælles spyd, så er det derimod
mindre rimeligt, at tylvteréd fra først af er aflagt på
thingsværdet. Mededsmændene stadfæster jo ikke thingets dom,
men partens ed, og det skulde da synes naturligt at aflægge
eden på hans sværd. Her hjælper visen om Axel og Valborg
os. Axel skal fremføre tylvteréd på Valborgs uskyldighed og
møder i retten med elleve riddere, hans gæve frænder. Han
tog sværdet om hjalte og støttede det mod en sten, og de 11
venner svor „hos ham“ (Gr. s. 59 f.). Her tilhører sværdet
øjensynligt hovedmanden selv, de andre lægger hånden på
hans sværd som hans edshjælpere, og således har da vel
også den oprindelige form været, at alle drog deres sværd og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
