Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Forholdet mellem den Sællandske og den Skånske Kirkelov.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sproglige bemærkning er så aldeles uden berettigelse, at man
må forbavses ved at se den fremsat, og det tilmed i en
afhandling, der selv leverer det rigeste materiale til at
tilbagevise den.
Hr. Såby opstiller selv et skema over karakteristiske
sprogformer i de forskellige sællandske love, sammenlignede
med tilsvarende jydske og skånske, og han sætter her som
resultat af sine undersøgelser den sællandske kirkelov imellem
Eriks og Valdemars verdslige love, idet han iøvrigt gør
gældende, at denne sidste har bevisligt jydske sprogformer, medens
hin ikke har skånske, altså er rent sællandsk. Selve skemaet
synes tilfulde at retfærdiggøre denne opstilling, hvis der (hvad
jeg ingen mening kan have om) tør tillægges de opførte former
en sådan afgørende betydning[1]. — Skal man da tænke sig
den sællandske kirkelov udarbejdet efter den skånske, så
kommer man til det resultat, at den sællandske bearbejder på
steder, hvor han i den skånske lov fandt sprogformer, som
ligeledes var sællandske, dog valgte andre afvigende, der snarest
(efter forfatterens mening) må betegnes som jydskheder!
Vi skal nu vende os til den sprogform, hr. S. har
fremdraget (udenfor skemaet), for deraf at drage slutninger med
hensyn til de to kirkeloves aldersforhold. Det er ordet „tage“,
der i runehåndskriftet af Skånske lov jævnlig forekommer i den
omlydte form tækæ osv., ligesom i den sællandske kirkelov,
medens det derimod i alle de andre love (d. v. s. i vore
håndskrifter af dem) næsten stadig hedder takæ osv., uden omlyd.
For ikke at komme ind på den uendelighed af variationer,
der findes i håndskrifterne, hvor talen er om æ og a, skal vi
her strængt holde os til de to kirkeloves form af det fremførte
ord. Først vil vi da gøre den bemærkning, at de håndskrifter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
