Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Roskilde-Knud.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
over Knuds mordere end Valdemar fandt det klogt at anvende,
og det varede ikke længe, før Knuds misfornøjede frænder
fandt villigt tilhæng i Jylland mod den af skæbnen
begunstigede konge. Ej heller kan visen efter hele sin karakter
tænkes at være fra en endnu senere tid; thi hvilken interesse
skulde man da have af at besynge en sådan begivenhed,
hvorfor skulde man i hele opfattelsen stille sig på Knuds, den
forlængst glemtes, standpunkt, og hvorledes skulde man falde
på det omkvæd, der kun kunde have mening, når kampen for
den „vejede Knud“ var visens hovedtanke? Men dertil kommer
endnu enkeltheder, som lige så bestemt peger på samtiden.
Allerede det, at Sunes opdagelse af de sammensvornes våben,
der dog ingen indflydelse fik på handlingen og derfor ikke
omtales af nogen skriftlig kilde, kommer ind i fortællingen
uden at få videre betydning, lader formode, at selve den
historiske fortælling her er fremgået af umiddelbart kendskab; men
det samme er i endnu højere grad tilfældet med det vers:
Esberns måg var hans fuldtro mand,
han førte her Voldemar til Judland;
thi ikke blot er det urimeligt at antage, at digteren skulde
nævne Esberns svoger, medens de skriftlige kilder har Esbern
selv, dersom det ikke var, fordi han vidste det bedre end
disse, der jo skrev af en senere tids bevidsthed om Esberns
fortjenester i en lang række år, medens svogeren Peder ikke
kendes af den senere historie; men det er formentlig et lige så
slående bevis for udtrykkets ælde, at denne mand kaldes
Esberns og ikke Absalons svoger. Absalon var jo nemlig både
den ældste af brødrene og den uden sammenligning
navnkundigste, efterat han var bleven biskop, medens derimod
Esbern spillede en fremtrædende rolle ved begivenhederne i
Jylland, hvor hans kvikke færd vistnok netop dengang skaffede
ham tilnavnet Snare.
Efter alt dette kan vi neppe tvivle om, at vi jo i denne
vise har bevaret, idetmindste i alt væsenligt, den, som blev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
