Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Roskilde-Knud.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sungen for Valdemars stridsmænd før slaget på Gradehede.
Saxe fortæller, at „en sanger red frem i hæren og opflammede
Valdemars mænd ved at ægge dem til hævn med den berømte
vise om kong Svens forræderi“; men der er i den foreliggende
sang intet uden slutningen, som kunde støde an imod den
tanke, at den er bleven foredragen på selve kampdagen, medens
adskillige enkeltheder, såvel som hele anlæget og omkvædet,
som vi har set netop tyder på en affattelse i samtiden og en
anvendelse som den her forudsatte. Derimod er det vistnok
en misforståelse enten af Saxe eller hans fortolkere, at sangeren
skulde have digtet den netop den sidste morgen før slaget.
Det forholdt sig vistnok snarere således, at kvadet var lagt
en stund før og bestemt til at opægge Jyderne på „thing og
stævne“, thi også denne efterretning må vi takke sangen for,
at Valdemar ikke blot trådte frem på landsthinget med sit sår
og sin klage, men også for omkring i landet for overalt ved
sin nærværelse at ægge almuen til hævn, ligesom Skjalm
Hvides sønner var dragne omkring fra thing til thing på
Sælland for at opægge alle til hævn over Knud Lavards mord.
Og her blev da vistnok denne sang til; her var det på sit
sted at dvæle ved erindringen om Knud, at forarges og
opildnes ved tanken om, at hans skønne søster skulde være
givet hans morder, og her endelig måtte den opfordring være
på sit rette sted: „I drage eders forgyldte sporer over de
veje!“ et udtryk, der for hin tids talebrug måtte lyde som
vort: „og derfor vil jeg slås som tapper landsoldat“. Det var
altså en sang, der blev lært trindt omkring, der bar
fortællingen fra by til by og opluede hævnfølelsen mod den falske
kong Sven og hans hjælpere; med rette kalder Saxe den
derfor „den berømte sang“, som hver mand endnu mindedes i
hans dage, skønt begivenheden alt lå denne så fjernt og neppe
mere blev forstået i sit fulde omfang. Men forholder dette sig
således, da må vi vel antage, at visens slutning, som vi nu
har den, er senere tilføjet, og selve dens beskaffenhed tyder
jo på det samme. Det første af de tre vers er uden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
