Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. To viser fra Valdemar Sejrs tid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
betragtning er usande, men for hin tids tilhørere har været
uadskillelige fra al poesi. Således har jo f. ex. skibet bestandig
silkesejl, borgen gyldne fløje, porten guldnagler, rytteren gyldne
sporer, helten er ung, jomfruen den dejligste under solen; hvert
slag varer sine tre dage, hver hær har mindst 18000 mand,
hver flok består af syv og syvsindstyve. Når altså en
historisk vise bruger den slags overdrivelser, da er det intet bevis
på, at digteren har stået begivenheden fjern; rent prosaisk
taget har han hverken selv troet på disse tal og udtryk eller
ventet eller ønsket at nogen anden skulde tro på dem, lige så
lidt som f. ex. en nyere digter har villet vildlede nogen med
hensyn til Frederiksborg ved at omtale dets „hundrede tårne“,
der „ragede mod sky“.
Hele visen om fangenskabet tyder tvertimod på, at den
er fra samtiden, et udtryk for kongens og folkets glæde over
tilbagekomsten, og vi kan tilføje, at den efter al sandsynlighed
er udsprungen fra de kredse i samfundet, som stod kongen
nær og for hvem sagen ved siden af den offenlige interesse
tillige havde en umiddelbar personlig side, så de endog kunde
glemme hin over denne.
Digteren skildrer først kongens magt og vælde, han ejede
syv riger ligesom oldtidens sagnkonger Frode Fredegod og
Harald Hildetand, Regnar Lodbrog og Knud den store;
ligheden kaster et lys tilbage over sagnene: Saxe og Sven
Ågesøn havde uden al tvivl deres kundskab til forfædrenes
herlighed af lignende viser fra fortiden. Valdemar sad på niende
år i sit fængsel, før han begyndte at længes ud derfra; det
vilde være for pinligt at skulle tænke sig så mange års længsel
uden udløsning; vel var fangenskabet langt, mener digteren,
men følelsen af det var neppe vågnet, før der rådtes bod
derpå. Digteren har derfor heller ikke brug for de forskellige
forsøg på at få kongen befriet eller udløst, ej heller for den
unge kong Valdemar, som delte sin faders fangenskab, han
samler al interesse på den gamle konges længsel og udfrielse.
Sønnerne i hjemmet fik brev om at løse ham hjem og de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
