Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. To viser fra Valdemar Sejrs tid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
drog omkring til thinge og stævne for at samle det „hvide
sølv“, det „røde guld“. Dette er selvfølgelig ikke blot en
poetisk talemåde, men en historisk sandhed, når undtages at
sønnerne var børn og altså kun kunde fremstilles på thinge
for at vække folkets medfølelse uden selv at tage sig af deres
faders sag. Men for at skaffe pengene til veje måtte der
foretages en stor udskrivning over riget, dels som frivillig skat
eller „vennegave“, dels vel også som lån mod senere
tilbagebetaling. At det ved slige lejligheder for en stor del var
kvinderne, som måtte ud med deres smykker, lå i sagens
natur, thi landet ejede ikke nogen større masse af ædle
metaller i præget mønt og løsesummen udbetaltes selvfølgelig
efter vægt. Ligesom der derfor udtrykkelig nævnes dronningens
smykker („alt det guld, som hørte til dronningens skrud,
undtagen kronen og de smykker, som hun før sin død gav i
sjælegift til klostre og andre kirker“), således måtte også
landets andre højbårne fruer og jomfruer give hver af sin skat,
forat summen kunde bringes til veje, og visen takker da med
føje disse kvinder, som var kongen tro og hulde og ofrede
deres guld uden indsigelse. Det samme fortælles fra Sven
Tjugeskægs tid, da han sad i fangenskab i Jomsborg og måtte
love sin egen vægt i sølv og guld: så afholdt var han af sit
folk, at kvinderne gav deres smykker for at købe ham
tilbage.
Med hensyn til løsesummen bruger digteren mærkeligt
nok ingen for stærke farver; 7000 mark guld svarede temmelig
nøje til 50000 mark sølv, da guldets værdi i Valdemars tid
kun sattes til det ottedobbelte af sølvets, og det træk er
bevaret, at der fulgte heste med; virkeligheden kunde her
omtrent måle sig med den dristigste fantasi.
Gamle kong Valdemars tilbagerejse til Danmark er skildret
af digteren med simple, men gribende træk. Skibet lægger ud
fra den kyst, som engang adlød hans bud, men nu har båret
hans tunge fængsel, han træder hen i fremmerstavn, hvor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
