Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. To viser fra Valdemar Sejrs tid. - IV. De fredløse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ingen kan være vidne til hans indre bevægelse, han ser ud
over søen mod Danmark. Det er den konge som i farefulde
tider knyttede sejren til de danske faner, det er ham som sad
ved Dagmars dødsleje og red ved Bengerds side, det er ham
som fik korsbanneret i kampen mod Esterne, han er knyttet
til dette folk, som få har været det, og nu kommer han
tilbage, udløst for dets sølv og guld; aldrig har det købt noget
så dyrt som denne sin konge. Det var vel en tvivlsom handel;
thi vilde hans kraft ikke være brudt i fængslet og vilde ikke
mørke hævntanker have taget rum i hans sjæl, så han kom
for at kræve nye ofre? — eller vilde tilbagekomstens lykke
være nok til at udslette åringers „elænde“, og kunde dette
blik ud over den fribårne sø bringe ham til at glemme de
tunge længselstimer i tårnet? Omkvædet synes at have grebet
dette moment: „I ride ej!“ — en bøn fra folket om ikke
at friste lykken oftere, men være nøjet med det skønne rige,
der nu atter hilser ham som konge. — Alt dette lå nu i
Guds hånd; men som han stod dér i fremmerstavnen, medens
de lagde til land i Danmark, gik der et glædesudbrud hen
over det hele folk; thi også det havde oplevet tunge dage i
skilsmissens tid; digteren véd ikke at sammenligne det med
noget ringere end den morgen, der så livet sejre over døden,
den stund, da klippegraven revnede og englene udbrød: han
er opstanden!
IV. De fredløse.
I Sv. Grundtvigs store samling af danske folkeviser fra
middelalderen er ikke færre end 8 forskellige sange henførte
til de fredløse kongemordere og deres tilhæng (nr. 145—52).
Af disse må dog de tre udskilles af denne forbindelse, om end
af forskellige grunde. Indtagelsen af Riberhus, der tidligere
har været henført til Erik Menveds barndom, vil blive
nærmere omtalt i det følgende stykke, det historiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
