Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. De fredløse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
unge, skæmt og alvor lyder mellem hinanden, nogle vil gå og
andre blive, nogle længes efter det fribårne hav og fjerne
lande, andre føler alt hjemveen og de kvalfulde timer blandt
fremmede og den bitre død, som venter dem i galgen,
dersom de atter træffes i deres fædreland. Og marsk Stig, der
er den eneste, som har gjort sig det rigtig klart, hvorledes de
er stedte og hvad han vil, samler dem ved sin kloge tale og
mandige beslutning, så de drager tilbage som en sluttet trop,
for hvis angreb hele Danmark snart skal skælve. —
Da klagen mod de ni fremsattes på danehoffet, søgte de
at godtgøre, at ingen af dem havde været stedet så nær hin
Cæcilienat, at de havde kunnet deltage i mordet; kun kongens
kæmrér Rane Jonsøn var tilstede, men han havde værget sin
herre det bedste han formåede; de tilnævnte dommere
underkendte disse vidnesbyrd og svor dem alle sandskyldige i kong
Eriks død.
Rane Jonsøn blev fredløs med de andre; hans rige
jordegods blev inddraget under kronen og han selv gik til Norge
for atter at vende tilbage til sit fædreland en del år efter;
han blev eftersøgt og funden i en gård i Roskilde, hvor han
havde holdt sig skjult, og henrettet udenfor byen. Næst den
djærve marsk havde ingen i den grad vakt alles interesse som
Rane; det tvetydige i hans forhold i Finnerup og den stærke
modsigelse mellem de forskellige vidnesbyrd derom æggede
enhver til at tage parti for eller imod ham, og dertil kom, at
han tilhørte en af landets fornemste ætter, Skjalm Hvides
mægtige stamme. Hvilken del han i virkeligheden har haft i
mordet, er det nu selvfølgelig umuligt at afgøre; det er dog
ikke usandsynligt, at hans brøde væsenlig har bestået deri, at
han lod sin herre i stikken og slap usåret fra overfaldet,
medens kongens lig var bedækket med sår; alene dette var
uden al tvivl grund nok for en domstol af hirdmænd til at
sigte og dømme en kongens mand for „drottensvig“, forræderi
mod sin husbonde. Viserne går dog videre og beskylder ham
for at have været skyld i, at kongen den nat opholdt sig i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
