Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VI. Liden Kirsten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nr. 127), men denne skylder vistnok samme tanke sin
oprindelse, den er en usand fortsættelse af Kirstenvisen, forfattet
i en senere tid, om end måske den nu er gammel nok, og
uden poetisk værd; den er ikke genfunden udenlands (thi det
islandske vers, som nævner navnet Lucie, „Islenzk fornkvædi“
52 F, er kun en forvanskning af sangen om Kirsten, A 13)
og viser sig altså også herved som uægte.
Men fortællingen om den straf, som efter den længere
viseform traf Buris, er ikke bedre afhjemlet; den kendes ikke
af det islandske kvæde, den nævnes ikke i den kortere danske
vise, ej heller i de norske og svenske former og den er
oprindelig fremmed også på det sted, hvor den nu står. Lad
os nemlig se lidt nærmere på den foreliggende vise. Efterat
der er fortalt, hvorledes kong Valdemar, strax efter at have
fuldendt sit grumme forehavende, gribes af anger og lader
søsteren begrave i Vestervig kloster istedenfor at lægge hende
som en uærlig kvinde på alfar vej, og efterat han ikke
mindre har udtalt en dom over sig selv og sin medskyldige,
dronningen: hende kan han ikke elske mere og sig selv
pålægger han den bod at sidde i ensomt og mørkt fængsel,
indtil synden er aftvættet, — efter denne stemningsrige
afslutning fortælles der i de overleverede opskrifter om kongens
hævn over Buris og dennes anger, der bringer ham til,
lemlæstet som han er, at søge til hendes grav tidlig og silde,
indtil det forundes ham at hvile ved hendes side[1]. Hvorledes
skal dette forstås? Hvorledes kan digteren lade Valdemar
afbryde sin vel grundede anger for at tage en grusom hævn
over søsterens forfører? Enten måtte dette komme først eller
det måtte blive helt borte. Således mangler det i de andre
viseformer og ingensteds trænger vi mindre til det end her,
hvor kongens anger finder et så klart og fyldigt udtryk;
hvorledes skulde han i dette øjeblik have en tanke tilovers for
Buris? Han står med de blodige svøber i sin hånd, foran ham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
