- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Første Bind /
420

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VI. Liden Kirsten.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

overkomme, og hvad der mangler har altså ikke været til i
den sungne vise, som den forelå dengang og for disse
optegnere. Det er ikke vanskeligt at udskille disse overflødige
vers, tvertimod, de røber sig tilstrækkelig selv og det er
forsåvidt kun af underordnet betydning, om de tillige mangler i
nogen af opskrifterne. Mest forskellig fra A er D, og her
ser vi ret slående, hvor frit man har stillet sig til det
overleverede, der er tilføjet mangfoldige vers uden spor af hjemmel
og i den stærkeste strid med den middelalderlige tone og
simpel poetisk sans; men her er tillige udeladt en del af de
mistænkelige vers i A. I visen, som den er givet her i
tillæget, er der dog ikke blot udskudt en del vers af A, men
tillige optaget en del andre, dels i en noget afvigende form,
dels helt manglende, fra de andre opskrifter, og da især efter
D og G. Det omvendte er nemlig tilfældet for disse vers’s
vedkommende, at man strax ligesom føler deres oprindelighed,
og intet er jo lettere at forstå, end at en så lang vise på sin
gang gennem tiden måtte tabe mangt et godt vers eller få et
og andet lemlæstet, når først rim og mening var tabt. Den
her fremstillede text antages derfor at komme den oprindelige
nærmere end nogen umiddelbart overleveret; at den alligevel
muligen i mangt og meget kan stå denne fjernt, skal villig
indrømmes, men den udgør dog formentlig en helhed, som vi
kan være vel tjente med og som overalt giver fortællingen i
en så ædel og smuk form, at det enkelte svarer til helheden
og at den poetiske kraft og skønhedssans, som digteren har
vist sig i besiddelse af ved viseemnets udformning, tillige
kommer til sin ret i hele udførelsen.

Der står endnu tilbage at tale et par ord om visens
omkvæd. I A lyder dette således: „under de roser to“ — „når
andre jomfruer de sove, jeg sover ikke om aftenen“; det findes
omtrent uforandret i B og C, der i det hele står A
overordenlig nær. D har taget sit efter en anden bekendt vise:
„Kirstenlille udaf Fyn“ — „så herlig kunde hun råde de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:33:13 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/1/0420.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free