Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VI. Liden Kirsten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
runer“, og Peder Syv (E) har omtrent det samme. F har
derimod et helt andet: „ved råd“ — „så faverlig gange de
piber imellem Roskild og Ribe“, og G har det samme, kun
at den deler det sidste i to og udelader det første „ved råd“,
der synes at være tankeløst overført fra den beslægtede vise
om Tovelille. Grundtvig har eftervist, at dette omkvæd må
være det oprindelige, da det genkendes i de fremmedes
forvanskninger, medens A her har en udtalelse, der synes
oprindelig at have haft hjemme i en almindelig elskovssang.
Hvad nu G’s omkvæd angår, da må det efter rimet oprindelig
have lydt som her i tillæget opgivet: „så fagerlig gange de
piber — imellem Roskilde og Riber“, en form, der er meget
gammel, siden imellem her fremkalder stedsnavnenes ejeform
(i millum Róskeldu ok Ripar). Tanken i det synes at være
den at danne en befriende modvægt mod visens sørgelige
indhold: trindt om lande høres der lyd af fagre fløjter; der siges
ikke, om det er til lyst eller sorg, sangeren kan udtrykke det
som han vil, men helt igennem lyder disse toner med, de
løfter stemningen, de smelter sammen med runelegen for at
bedåre liden Kirstens hjerte og de giver sindet styrke til at
bære skildringen af hendes nød og ubarmhjertige straf.
Thi det er vel overflødigt at gøre opmærksom på, hvor
omskiftelig stemningen er i denne vise, hvor forskellig i sin
indgang og sin udgang, hvorledes den udfolder sine billeder i
brede skildringer, indtil spændingen voxer og påskynder
udviklingen fra vers til vers, hvorledes medfølelsen med den
unge kvinde afløses af frygt for hendes skæbne og frygten
atter af harme, indtil vi oprøres i vort inderste ved synet af
den grusomme dronning og den vanvittige konge. — Da Balder
var nedsunken til Hel og Hermod kom derned for om muligt
at føre ham tilbage, sagde dødsmøen: dersom alt i verden vil
græde for ham, skal han atter se lyset; og alt græd, kun
ikke en kvinde langt imod nord, hende var det ligegyldigt,
om Balder var levende eller død. På samme måde gik det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
