Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - De historiske Folkeviser og Nils Ebbesen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
poetiske stof, den anden har, måske århundreder efter, anvendt
det i den sang, som blev optegnet, medens den ældre gik i
glemme. Alle tiders literatur viser os dette til overflod, sagn,
eventyr, skuespil, viser og heltesange vandrer fra land til land
og fra tidsalder til tidsalder, under stadig nye former. For at
tage det nærmest liggende, har vi jo de gamle sagnkredse fra
fastlandet i nordisk oldtids og middelalders dragt og vore egne
myter og sagn i eventyrviser, altså lige så store eller større
spring end der vilde være tale om ved en reproduktion f. e.
1400 eller 1500 af viser fra 1200. — Heller ikke til denne
mulighed synes der at være taget hensyn i prof. Steenstrups
overvejelser; han har kun villet karakterisere den overleverede
form, uden at befatte sig med det spørgsmål, om det er den
oprindelige, den til indholdet fuldt svarende, eller ej.
Visen om Erik Emuns drab (1137) er den, som behandler
den ældste historiske tildragelse. En undersøgelse af dens
enkeltheder fører forfatteren til det resultat, at den „på
ingensomhelst måde“ er samtidig; men den „og dens færøske fælle
synes i alt fald at bringe den lære, at selv en i sen tid digtet
historisk folkevise kan indeholde navne og oplysninger, som
ikke blot ere rigtige, men tillige ukendte eller dog lidet kendte
fra andre kilder“ (s. 214). Det vilde efter denne udtalelse
have forekommet mig forsigtigt, om det var bleven undersøgt,
om visens forfatter ikke måtte mistænkes for at have haft et
ældre forbilled, som havde tildannet emnet, og jeg vilde have
følt mig bestyrket i en sådan formodning ved den
omstændighed, at den er genfundet på Færøerne, hvortil ingen vise,
som behandler tildragelser efter dronning Dagmars død, har
fundet vej.
Den næste vise i rækken er den om kongemordet i
Roskilde og den påfølgende kamp i Jylland (1157). Jeg har
fremsat den mening, at vi i denne i alt væsenligt har bevaret den
sang, som af en skjald blev sungen for hæren på selve
slagdagen, og hvad prof. Steenstrup anfører herimod har ikke
kunnet overbevise mig om noget andet. Visen giver i korte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
