- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Første Bind /
430

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - De historiske Folkeviser og Nils Ebbesen.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

med tvingende nødvendighed dette ene, at det overhoved
ikke kan være sandt, hvad Saxo fortæller om sangeren, der
foredrog en vise om mordet. Thi hvorledes skulde denne vise
vel have lydt? Havde han beskrevet begivenheden som den
var foregået og senere blev fortalt i de skriftlige kilder, så
var det jo „alt for korrekt“, fortalte han andet og mere, så
var det „ubekræftet“. Denne begivenhed kunde først besynges
efter Saxo og Sven Ågesen, og så var det en dårlig vise!

For at kunne behandle den nærmest følgende sangkreds
(dronning Sofie) i en anden sammenhæng springer jeg herefter
til visen om kong Valdemars fangenskab (1223—26). Om
denne vise påstår prof. Steenstrup imod mig, at den er af
meget nyere oprindelse (c. 1500), og hvad han i den
henseende anfører er vistnok fuldt overbevisende; det kommer os
her til gode, at en sammenligning af så mange viser har givet
en pålidelig målestok for en række ydre kendemærker. Her
opstår dog for mig det spørgsmål, om ikke emnet har været
tildannet i en tid, som lå begivenheden nær, thi den påstand,
at sangen stammer fra „en slet historiker og en tarvelig
rimer“, „der finder på at anbringe sin historiske viden tilsat
med en god del opdigtelse i en vise“ (s. 260), forekommer
mig at være en miskendelse af, hvad der i sig selv er poetisk,
om det så digtes 1230, 1500 eller et hvilketsomhelst andet
år, — men om smagssager er det jo vanskeligt at disputere.
At denne digter har en anden tone end den latinske poet fra
samtiden, forekommer mig at være en aldeles overflødig
bemærkning af prof. Steenstrup, eftersom jo ingen mere ubetinget

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:33:13 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/1/0430.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free