Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - De historiske Folkeviser og Nils Ebbesen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
end han måtte fordømme enhver dansk vise, som faldt ind i
denne tone og vilde give sig ud for folkevise. Mig forekommer
det, at der i digterens skildring af kongens længsel efter
hjemmet, sønnernes anstrængelser for at samle løsesummen[1],
og selve hjemfarten, da kongen fra fremmerstavn stirrer ud
imod Danmarks strande, indtil „hans øjne runde i tåre“, er
nedlagt en poetisk opfattelse, som ingen „slet historiker og
tarvelig rimer“ så let finder på.
Viserne om kong Valdemars dronninger, Dagmar og
Bengerd, lider en meget ulige behandling, uden at der, som det
synes, anføres egenlige grunde derfor. Forfatteren finder
skildringen af Dagmar som den blide elskelige dronning bekræftet
af historiske træk, men det nævnes ikke, at visen lader hende
blive givet bort af sin fader (der havde forskudt hustru og
børn), eller at hun døde i barselseng med en dreng, som i
virkeligheden var født af en anden moder, ligesom hun efter
sin død kaldes til live igen af sin husbond. Hvad derimod
Bengerd angår, vil forf. ikke lade det gælde, at hun har været
forhadt og at man har anset hende for ond og hård, skønt
det ene synes afhjemlet lige så godt som det andet. Hendes
folkelige navn (Ben-Gerd og Brigin-Hild) indeholder en
fordømmelse, ligesom Dag-Mar en lovprisning, og den
omstændighed, at hendes hoved i graven var vristet ud af sit rette
leje, medens en sten var lagt i steden, tyder ikke på venlige
tanker hos dem, der havde graven under deres tilsyn.
Hvorledes endelig det, at skildringen af Bengerd er et poetisk
modstykke til Dagmar, kan tyde på, at de er fra en forskellig tid,
er ikke let at se; det modsatte forekommer at ligge nok
så nær.
Prof. Steenstrups vilkårlighed i at vælge og vrage de
historiske viser træder dog især klart for dagen, når man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
