Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - De historiske Folkeviser og Nils Ebbesen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sammenligner hans behandling af viserne om dronning Sofie
og dem om marsk Stig; hvad der fortælles om den onde
dronning i det 12. århundrede, henvises efter et rigoristisk forhør
til fablernes verden, hvad der synges om den navnkundige
marsk mødes med undskyldende overbærenhed, — en
domfældelse her vilde da også have været alt for dristig.
Jeg har til sin tid søgt udførlig at eftervise de historiske
træk, som danner grundlaget for viserne om Tovelille og liden
Kirsten, og skal ikke her komme tilbage til dem, siden prof.
Steenstrup ikke indlader sig på en samlet imødegåelse; jeg
skal indskrænke mig til at vise, på hvor løs en grund hans
kritik af visernes karakterskildring hviler.
Hvad handlingen i de to visekredse angår, mener han,
at en slig „merovingisk grusomhed“ ikke hører hjemme hos
os (s. 236). Der siges dog om kong Valdemar midt i en
varm lovtale over alle hans store og gode egenskaber, at han
var „grusom mod sine egne, mere end ret var“. St. gør med
rette gældende, at der herved ikke skal tænkes på hans slægt;
thi „sui“ bruges om kongens mænd, hans følge og hans hær.
Men deri ligger da tillige, at det anførte udsagn ikke kan
henføres til den imod hans fjender 1157 øvede grusomhed, ej
heller til den hårdhed han øvede mod de skånske bønder og
som Saxo omtaler i al spagfærdighed; thi hverken overvundne
fjender eller bønder var „sui“. Kongen må også have vist
en utilbørlig grumhed mod sine folk, og til dem hørte bl. a.
Buris og Magnus, der, så vidt man kan skønne uden lov og
dom, blev satte på Søborg; hvorledes man dér blev behandlet,
véd vi af senere tilfælde. Det er jo bekendt nok, at man
dengang og længe efter var fortrolig med de største råheder, hvor
det gjaldt at straffe en afvæbnet fjende, og når Valdemar midt
i en lovtale stemples som grusom, kan det ikke bortforklares.
Det skal heller ikke skjules, at han havde vist sig troløs som
han var grusom, thi ved løfter om gods og et godt giftermål
lod han sig lokke til at forråde sin konge og nære frænde,
det samme som Buris og Magnus senere anklagedes og,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
