Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - De historiske Folkeviser og Nils Ebbesen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forudsat at de var overbeviste om det, med rette straffedes for.
At Saxo, der søgte beskyttelse for sig og sit værk hos
Valdemars og Sofies sønner, ikke fortæller om skyggesiderne i deres
liv, kan vel ikke undre nogen; des mere har det at sige, når
han, som jeg har gjort opmærksom på, anden steds i sin
historie roser en dronning, fordi hun var blid og kærlig mod sin
ægtefælles friller.
Men det drejer sig jo ikke om at konstatere, at visernes
fortælling er bogstavelig sandhed, at Tove er bleven dræbt i
badstuen og Kirsten under kongens svøbe; spørgsmålet er, om
digteren har haft ret i at tiltro kong Valdemar og dronning
Sofie et sind, der kunde føre til slige handlinger, og der er
så vidt mig bekendt intet overleveret, som kunde tale derimod,
adskilligt som taler derfor, — helt bortset fra visernes eget
vidnesbyrd.
Viserne om dronning Sofies grumhed forkastes altså; hvad
ondt der siges om hende stemples som lige så uhistorisk, som
hvad der siges om Bengerd. Men fra hvilken tid er da disse
viser? Derom siger forfatteren intet. Er det da ikke
mærkeligt, at vi genfinder dem på Island, som ikke har modtaget
en eneste vise fra Danmark, hvis handling ligger efter 1200,
og at de møder os her ikke i oversættelser, men i en
selvstændig bearbejdelse ud fra selvsamme poetiske grundemne?
Dette fortjener dog en forklaring; men kan der gives nogen
anden og bedre end den gamle, at indvandringen af fremmede
emner til Island er ophørt samtidig med, at den egenlige
sagadigtning tog sit opsving, og at disse emner derfor må
være ældre?
Overfor viserne om dronning Sofie kan stilles den række,
som samler sig om marsken Stig Andersen.
Det er så sin egen sag at udelukke hele marsk Stig
kredsen fra de historiske viser, og forfatteren har ej heller
haft mod til det, skønt de kun kan reddes ved en skrigende
inkonsekvens. „Resultatet af disse (undersøgelser)“, hedder
det (s. 288), „må fastslås således, at viserne vel ikke give
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>