Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - De historiske Folkeviser og Nils Ebbesen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mod enhver afvigende mening, i visen fra 1157 finder „en
urigtighed“ deri, at der tillægges Sven en søster, som ikke er
historisk bekendt, og finder et eller andet „stadig ubekræftet
af historien, selv om det måtte være sandt“, — medens visen
om marsk Stig erklæres for samtidig, skønt den lader fru
Ingeborg være handlingens drivfjeder og på trods af al historie
lader marsken med sine folk udføre drabet og forkynde det på
Skanderborg. Fremdeles en kritik, der finder viserne om Dagmar
historiske, skønt de lader hende dø i barselseng, hvad der
mildest talt er „ubekræftet af historien“, og hendes sjæl blive
kaldt tilbage til legemet, medens visen om Bengerd, der giver
et levende billed af hendes onde og hårde sind og lader dette,
ligesom Dagmars fromme hjerte, få sin fortjente løn, forkastes
som uægte. Endelig en kritik, som forkaster visen om
dronning Sofies onde vilje til sin mands elskerinde og søster,
medens visen om Nils Ebbesen, der så grovelig forsynder sig
mod historien og tilmed mangler omkvæd (den betingelse,
uden hvilken ellers ingen historisk vise undgår sin dødsdom),
gøres til et formeligt sandhedsvidne imod de skriftlige kilder.
Og alle disse domme fældes stykkevis, på grundlag af
formelle ejendommeligheder, fortrin eller mangler, ved de
opbevarede håndskrifter[1], og på et personligt skøn om væsenligt
og uvæsenligt, der synes at være så vilkårligt som vel muligt.
Det er min overbevisning, at man ikke vil kunne komme
til en tilfredsstillende fortolkning af disse folkeviser, uden
først at klare det grundspørgsmål, som jeg for 20 år siden
fremdrog til drøftelse overfor Svend Grundtvigs bestræbelse
for overalt at hævde visernes troværdighed i rent udvortes
forstand. I alle tilfælde bliver det nødvendigt her at komme
tilbage til, hvad jeg dengang fremsatte, for at få det rette
udgangspunkt for undersøgelsen af Nils Ebbesens-visen.
I afhandlingen om „middelalderens folkeviser om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
