Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - De historiske Folkeviser og Nils Ebbesen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
føde urter og blomster. Den enkelte derimod skaber bevidst,
pludseligt, som de plutoniske kræfter: historiens faste skorpe
brydes igennem, og der dannes himmelhøje bjerge dér, hvor
der før var uanselige banker.“ Og om forskellen mellem de
mere fuldendte sanggrupper og de mindre stort anlagte enkelte
Aviser hedder det længere fremme: „Den rigtige opfattelse af
de forskellige viser om historiske personer er derfor vistnok
den, at det, de mest fuldendte nåede, tillige var det, som
foresvævede dem alle, bevidst eller ubevidst.“
Ved behandlingen af Toveviserne er jeg kommen nærmere
ind på dette. Efter en udvikling af den danske og islandske
vises fælles indhold hedder det: „Dette er da viseemnets
tankegang; spørgsmålet er nu, om den er historisk eller ikke . . .
Dette spørgsmål må, for at kunne besvares fyldestgørende,
deles i to: er den historiske situation og de handlende
personers karakter og forhold sand; og hvis dette er tilfældet, er
da den ydre krisis i dette forhold historisk? Eller har
omvendt denne begivenhed fundet sted, men i en anden
sammenhæng og ifølge andre grunde?“ Efter en længere udvikling af
den formentlige sandhed i visens opfattelse af Valdemars
karakter fortsættes derpå: „Der synes således at være aldeles
overvejende grunde til at antage Tovevisens karakterskildring
og dens hele givne situation for historisk sand. Heraf følger
imidlertid ingenlunde, at også dens handling er historisk, at
dette forhold også førte til denne krisis . . . . Digteren
tiltager sig den ret at lade skæbnen udvikle sig efter hans
retfærdighedsfølelse, eller efter den tankegang, han har fundet
eller lagt i emnet; der kunde ingen vanskeligheder opstå heraf
på en tid, da alle kendte de virkelige forhold og ikke søgte
historisk oplysning men poetisk opløftelse i sangen.“ — Hertil
slutter sig endelig, hvad der alt forhen er berørt om
muligheden af, at det i samtiden skabte viseemne kan være optaget
længe efter til fornyet behandling, så den overleverede form
er ny, medens fortællingen er gammel: hånden er Esavs, men
røsten Jakobs. — Det forekommer mig stadig, at en drøftelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
