Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - De historiske Folkeviser og Nils Ebbesen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af disse spørgsmål vilde have været på sin plads i en ny
værdsættelse af de enkelte historiske viser, og at det vilde
have været nok så væsenligt at gå ind på dem som at
kritisere en række enkeltheder i mine studier; står nemlig min
opfattelse sin prøve, da betyder jo denne kritik lidet eller
intet; kan den derimod kuldkastes, da er det unødvendigt at
forfølge alle dens enkelte udslag.
Jeg skulde dog næppe være kommen tilbage til et
ungdomsarbejde som mine forlængst afsluttede studier over de
historiske folkeviser, men rolig have overladt dem som så
meget andet til den skæbne, man vil unde dem i literaturen,
hvis ikke hensynet til min opfattelse af Nils Ebbesen havde
været. De polemiske sidehug af prof. Steenstrup er jeg så
vant til og har jeg i så mange år fundet mig i, at de heller
næppe nu vilde have givet mig pennen i hånd; men Nils
Ebbesens historie har for mig en så stor interesse, ligesom
den atter for nylig er bleven fremstillet af mig (i Biografisk
leksikon) og derefter gjort til genstand for angreb fra anden
side, at en klaring af de herhen hørende spørgsmål måtte
forekomme mig at være i høj grad ønskelig. Det foregående
er kun en nødvendig indledning hertil.
Prof. Steenstrup siger om Nils Ebbesens-visen (s. 297):
„Den giver en skildring af begivenheden i Randers den 1.
April 1340, der ikke blot levende tiltaler vor nationale følelse,
men som virker ved en indre sandsynligheds magt og en
mærkelig talende anskuelighed, hvorhos den, hvad der er
vitterligt for alle, ikke har nogen kilde imod sig, der kunde bestemt
bestride dens rigtighed.“
Efter hvad forhen er anført, ses det jo let, at der her
anlægges en helt anden målestok end den, der bruges ved
forskellige af de ældre viser; der tillægges digtets „indre
sandsynlighed“ en selvstændig betydning, og den omstændighed,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
