Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - De historiske Folkeviser og Nils Ebbesen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at ingen kilde (formentlig) „bestemt bestrider dens rigtighed“,
tages med i beregning til fordel for dens troværdighed. Det
forekommer mig, at forfatteren efter det på marsk Stig-visen
anvendte synspunkt ikke er berettiget til at tillægge dette
sidste nogen betydning, thi dette samtidige digt har jo et
hovedpunkt, som „bestemt bestrides“ af kilderne, skønt det
har en „indre sandsynlighed“, hvis magt er nok så stor som
det andets. På den anden side er det lige så vist, at det
ikke er nok at eftervise, at de i visen nævnte mænd er
historiske personer; thi det viser jo kun, at digteren har kendt
disse navne, om man vil, har levet samtidig med dem, men
aldeles intet om, hvorvidt han har haft til hensigt at meddele
os den viden om deres forhold og handlinger, han selv har
haft. For at få rede på de herhen hørende spørgsmål må vi
se lidt nærmere på selve den overleverede vise.
Hvad der da først må være os påfaldende er den
mangelfulde form, hvori den er overleveret os. Først dette, at den
intet omkvæd har. Intet under, at prof. Steenstrup helt
forbigår dette i sin udvikling af dens fremragende egenskaber,
men kun i forbigående nævner det ved omtalen af omkvædet
(s. 111). „Fælles for alle omkvæd er“, hedder det (s. 79),
„at de anslå stemningen.“ Var der et sådant omkvæd om
denne vise, hvorledes kunde det da gå tabt? Følte man ingen
trang til at fastholde stemningen i en vise, der besynger en
så enestående bedrift? Det hedder jo videre (s. 88): „Det må
ganske sikkert hævdes som en hovedsætning, at en folkevise
altid har omkvæd, og at enhver vise, som ikke har noget
sådant, enten har i tidens løb sat det over styr eller også
aldeles ikke er en ægte folkevise.“ Forf. har derefter
gennemgået en række viser uden omkvæd og eftervist, at for deres
vedkommende er det sidste tilfældet, de er ingen ægte
folkeviser; det vilde for vurderingen af N. E.-visen have været
heldigt, om også kontraprøven var bleven gjort, og det var
bleven eftervist for enkelte eller i det mindste en enkelt af
„de få andre“, at de skønt uden omkvæd dog er ægte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
