- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Første Bind /
445

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - De historiske Folkeviser og Nils Ebbesen.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

på en gård, i hvis fruerlund hestene lades tilbage, bliver
meningsløst, når man skal tænke på et ridt til Randers ved
højlys dag. Hvad der har forført, sikkert ikke den første
omdigter, men senere kompilatorer til at beholde dette vers, var
rimeligvis den omstændighed, at der syd for Randers bro lå
en herregård Fruerlund, så man kunde tro at finde en
historisk tilknytning her. Men det er unægtelig en barok
situation, at en flok ryttere om dagen kommer til en gård, med
bagvendte hestesko for at skjule deres færd, og så sætter
deres heste ind, før de drager over Randers bro. Hvilken
opsigt måtte de ikke vække overalt, hvor de kom frem, uden
hensigt og til den største fare for dem selv. Og så skulde
endda Nils Ebbesen bagefter komme ridende til grevens dør![1]

Nu kommer optrinet ved Randers bro; Nils gentager sin
opfordring til at tage orlov, og svend Trøst — (navnet dannet
som „broder Rus“ o. l.) — forlader ham for inden aften at
tjene ham allerbedst.

Her viser der sig nu en dobbelt form for ordningen af
det følgende vanskelige parti. A (og Vedel) tager ganske
naivt først fortællingen om listen: „det var N. E. han klapper
på døren med skind“, og hele samtalen mellem greven i
sengen og helten udenfor døren[2], for derefter pludselig at lade
greven se ud af vinduet og Nils holde til hest udenfor,
hvorefter så døren brydes og samtalen genoptages med det tragiske
udfald.


[1] At den digler, som foretog visens omdannelse, ikke tænkte på at medtage
verset om fruerlund, ses alt af scenen ved Randers bro. Da N. E. her opfordrer til
at tage orlov, begærer svend Trøst „dertil saddel og hest“. Dette falder i alle
tilfælde langt naturligere, når det siges af en rytter, end hvis der var tale om at få
tilladelse til at gå tilbage for at få en hest udleveret hos dem, der havde tilsyn med
dem. N. E.s gentagne spørgsmål, om de vilde med, måtte jo (historisk) fornuftigvis
være rettet til dem, da de forlod deres heste; den digter, som henlagde det til broen,
havde ingen beretning om fruerlund.
[2] A har her bevaret et oprindeligt vers, der er tabt i B:

47. „Est du hertug Henriks bud,
du lad dig ikke forlange:
du mød mig imorgen i broderkloster
imellem messe og ottesange.“


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:33:13 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/1/0445.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free