Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Danerbroges oprindelse. En historisk hypothes. I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fra det, skulde have forandret farven; i alle tilfælde strider
det mod den tillid, man bør skænke den monumentale tradition
ligesåvel som den skriftlige, sålænge den ikke kommer i strid
med noget bekendt faktum. Vi tør ikke tvivle på, at jo
Danebroge har været fremstillet på farvede billeder fra middelalderen
af, så traditionen kunde ikke være afbrudt af Ukyndighed; og
der foreligger intet, som kunde tyde på, at man nogensinde
med forsæt skulde have forandret det hellige mærke. Men
de skriftlige vidnesbyrd taler heller ingenlunde herimod; den
første forfatter, som nævner farven, nemlig Hans Svaning,
kalder den rød, og hvad Hvidtfeldt i den henseende har
udtalt, svækker ikke dette udsagn. Paludan-Müller har gjort
opmærksom på, at der er en modsigelse i Hvidtfeldts ord på to
forskellige steder. Første gang (1599) nævner han fanen i
anledning af kong Hans’s tog, og her siger han, at den var
„grå og tvundet og deraf havde sit navn“; anden gang (1600)
kommer han til at omtale den i anledning af toget til Estland
og siger, at den var „rød udi feltet“; heraf slutter den lærde
kritiker, at den sidste efterretning er af ringere værd, at fanen
kun var bekendt som gammel og grå, og at den røde farve
kun omtaltes i en mere upålidelig tradition; Hvidtfeldt kunde
i mellemtiden mellem de to bind af sin historie have fået den
af Svaning[1]. Men ved nærmere eftersyn kan vi dog ikke lade
dette gælde. Netop i fremstillingen af Ditmarskerkrigen følger
Hvidtfeldt Svaning, og når han da ikke på dette sted kalder
fanen rød, medens han dog gør det året efter, så må vi enten
antage, at han har havt betænkeligheder, som senere er
fjernede, eller, når dette ikke stemmer med denne forfatters hele
karakter, at han ikke udtrykkelig har omtalt den røde farve,
fordi han anså denne bemærkning for at være aldeles
overflødig for sit eget og læserens vedkommende, da alle kendte
den. Herimod kan nu selvfølgelig indvendes, at Hvidtfeldt
udtrykkelig kalder den „grå“; men her må vi dog nok give
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
