Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
stanse, så længe der var en hedning og et uafhængigt folk
til; det var den samme kamp som den, der alt var ført til
ende i Holsten, i Meklenburg, i Pomern, i Brandenburg osv.,
den samme, som endnu skulde vindes på så mange andre
stammers bekostning.
Ligesom fordum i Vendland optrådte nu de Danske her
med deres uundværlige hjælp og deres fordring på at få del i
byttet. De to medbejlere havde aldrig havt let ved at
anerkende det berettigede i hinandens fordringer; ligesom efter
Saxe Henrik Løve med liden føje vilde have sin del af
Pomern, eller efter Helmold det var et overgreb af Valdemar at
tage det hele Ryø, således giver Henrik det udseende af, at
de Danskes forhold til Estland egenlig helt igennem er
forargeligt fra et kirkeligt standpunkt, uberettiget fra et politisk.
Han er just ikke nogen fjende af de Danske, han er først og
fremmest præst og forstår at sætte pris på en usædvanlig
personlighed som Andreas Sunesøn, ligesom han uvilkårlig bøjer
sig for den kraft, hvormed kong Valdemar fremmer sin vilje;
men han følger det dog alt med mistænksomhed, han tror alle
de onde rygter om det danske folk, og han mangler overblik
til at kunne vurdere, hvor gennemgribende et vendepunkt det
store tog af året 1219 var for disse landes historie; han søger
grunden til dette omslag overalt, kun ikke dér, hvor den var
at finde. Da så Tyskerne med storslået utaknemlighed vender
hele deres energi mod de bønligt hidkaldte trosfæller og
benytter lejligheden, da kongen ved forræderi førtes i et tysk
fængsel, til at fraliste dem alle deres besiddelser, finder
forfatteren det ikke blot i sin orden, men ser deri en retfærdig
straf, fordi disse folk ikke havde de samme skikke og brugte
den samme fremfærd som han og hans beskyttere.
Sin fulde forklaring får Henriks fremstilling dog først,
når man sammenligner den livlandske rimkrønike fra
århundredets slutning. Skønt denne nemlig er forfattet i selve den
daværende danske borg Reval, af en mand, der står i det
venligste forhold til de Danske, så omtaler den end ikke med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
