- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Andet Bind /
29

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

et ord kong Valdemars deltagelse i landets erobring; for ham
begynder den danske medejendomsret først med generhvervelsen
1238, og skønt han ikke dertil knytter nogen ond omtale, så
står det dog som aldeles uforklaret, hvad de Danske har at
bestille derovre, hvorfor de kommer så sent, og hvorledes det
kan være, at der overhoved indrømmes dem en plads. Vi
kan vistnok heraf slutte, at mindet om den ældre deltagelse i
kampene enten var uddød blandt Tyskerne, eller var dem så
forhadt, at det ikke egnede sig til at indflettes i en tysk
rimkrønike[1].

Vil vi derimod ad andre veje undersøge vore forfædres
forhold til disse egne, så møder der os træk af et ganske
andet billed. Således tager det sig dog ret besynderligt ud,
når midt i Tyskernes tid småøerne i Dyna kaldes for holme;
en af deres stærkeste borge, med kirke og by, kaldes Holme
(at hólmi), der findes en Rigeholm (ved Riga), en Stenholm og
en Langholm[2]. Ligeså kaldes forbjergene omkring Kurlands
kyst for nes (f. ex. „Domesnes“ ved „Domessund“); Estlands
bratte kyst kaldes „Klint“ og den ældste borg i denne egn
har det rent nordiske navn Lindanese; kysten overfor Dagø
hedder Vik og Estlands bedste havn Rogevik osv.[3]

Hertil svarer vore gamle efterretninger om Nordboernes
forhold til egnene i Østerleden; allerede i Ansgars tid siges
de Svenske „fordum“ at have behersket Kurerne, og de danske
folkesagn hos Saxe vidner om en jevnlig forbindelse mellem
landene. Henrik af Letland har en fortælling fra Meinhards
tid, der viser, hvorhen Livernes handelsvej gik; da han
engang vilde opgive missionen og alt var rejst afsted, men atter
kom tilbage, spurgte indbyggerne i Holme ham spottende om,


[1] Scr. r. Liv I 491: Ditlebs v. Alnpeke Livländische Reimchronik (s. 493, 504 f.).
Ved beskrivelsen af „Revele, das gute land“ siges dog (v. 6720—24). — vnd ist hie
vor mit manchen here von denemarken uber riten. Der selbe konic hat es erstritten.
das es der konige eigen ist und hat gewesen lange vrist.
[2] Bunge I nr. 27. 163. 197. 265. 198. 336.
[3] J. G. Kohl, Die deutsch-russischen Ostseeprovinzen, I 85: die meisten
Vorgebirge werden hier Nas genannt. 276. J. C. Stuckenberg, Hydrographie d. russ. Reichs,
I 39 ff.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:33:42 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/2/0029.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free