Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvor dyrt „salt og vadmel“ var på Gulland?[1] Disse
forbindelser kunde da vel nok veje op mod Bremernes fra år
1159!
Men også i missionsgerningen var Nordboerne gået forud
for Tyskerne[2]. Allerede ved Ryøs erobring var en fransk
biskop Fulko af Troyes tilstede i Eskils følge, hvis indvielse
gjaldt Estland; først 20 år senere fik Meinhard indvielsen.
Allerede dengang kunde paven henvende sig til erkebispen i
Throndhjem med opfordring til at medgive Fulko en estlandsk
munk, der fandtes i et norsk kloster, for at gå ham tilhånde
ved sine landsmænds omvendelse[3].
I året 1206 kom erkebiskop Andreas til Riga og opholdt
sig der vinteren over. Henrik véd ikke andet at fortælle
derom end at han holdt ypperlige theologiske forelæsninger; men
af en pavebulle ser vi, at han var bemyndiget til at oprette
et bispesæde, til altså at forny Fulkos mission. Kong Knud
VI havde imidlertid 1197 gjort et tog til Estland med en
betydelig hærstyrke[4]. Nogle år efter fik kong Valdemar pavens
velsignelse til et korstog, og han drog ud for at underkaste
sig en del af Preussen og Samland (1210). Atter et par år
efter udnævntes Andreas til pavens legat til hedningernes
omvendelse (12. April 1212), og det overdroges til ham at ordne
forholdet mellem de forskellige partier i Livland, ligesom han
bemyndigedes til at indsætte biskopper, hvor og når han fandt
for godt. (11. Okt. 1213)[5]. Alt dette var gået forud for det
store korstog.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
