Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Danebroges tab år 1500.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
have kunnet holde sig gennem århundreder „i regn og i slud“,
— „hvorlænge holder vel nutidens regimentsfaner?!“[1] Dette
er vistnok meget forskelligt efter de forhold, under hvilke de
lever; på tøjhuse og i gravkirker kan de hænge længe, på
exercerpladsen gar det hurtigere ned ad bakke; den fane, som
har givet Dr. Petersen anledning til sine studier over
Danebroge, er således i god behold efter henved et halvt årtusind.
Spørgsmålet er nu, hvorledes vi skal tænke os Danebroge
opbevaret. Mon det er brugt ved våbenøvelser og til hverdag;
eller skal vi dog ikke snarere tænke os det behandlet med en
vis ærbødighed? — Den indvending, der hentes fra bannerets
slid og vanrøgt, kan vi formentlig se bort fra som aldeles
betydningsløs.
En anden tvivl har rejst sig af efterretningerne om
Danebroge i Sverige: „I 1439 hører vi „D.“ ført af marsken Nils
Stensen i Sverige. „D.“ erobres 1464 af Svenskerne ved
overfaldet på kong Kristian i Steksund. „D.“ bliver på
valpladsen på Brunkebjerget 1471. „D.“ tabes i Ditmarskerkrigen
1500. Allerede det, at „Danebroge“ historisk kan påvises
tabt tre gange, gør det mere end sandsynligt, at det originale
Danebroge som anerkendt rigs emblem har været
mangfoldiggjort ved mange efterligninger.“ [2]
Som i det foregående omtalt, beror denne påstand om et
tre gange tabt Danebroge på en fejltagelse; først længe efter
fanens tab i Ditmarsken fremkommer de svenske beretninger
om et lignende tab i Sverige; én kilde lader det ske 1464,
en anden 1471; men de samtidige véd hverken om det ene
eller det andet. Derimod forholder det sig rigtigt, at
„Danebroge“ alt i det 15. århundrede er blevet navn også på enhver
efterligning af dets mærke, netop som vi ser kong Erik tale
om, at hans „kapellaner“ i Vadstena skal have „rigets banner“
på messekåben, og at Femringerne var forpligtede til at føre
„rigets banner“. Når det da siges, at Kristian I’s hovedbanner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
