Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 4. Danebroges skæbne efter 1500.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Nikolai-Kirche zu Kiel, zu sehen gewesen“ (s. 406). Kilden
til denne efterretning er det store værk af Westphalen,
Monumenta inedita, III, i hvilket aktstykkerne fra Ditmarskens
erobring var aftrykte; her findes der nemlig til hin artikel om
fanernes tilbagelevering den anmærkning: „Levningerne af disse
faner bevares endnu, ophængte over alteret i Nikolajkirken i
Kiel“[1]. I henhold til disse oplysninger søgtes der ivrigt efter
ethvert spor af den tabte fane, dengang Danebrogsordenen
skulde udvides 1808, men uden resultat; levningerne af de
gamle faner, som oprindelig havde hængt over alteret, var
senere bleven bragte op på kirkeloftet, til det såkaldte
kirkekammer, hvor bl. a. landrettens arkiv havde sin plads; men
henimod slutningen af århundredet var der også her bleven
ryddet op og endel af det gamle skrammel var solgt på
avktion. I sin „Historie om Ditmarskerkrigen“ udtalte Molbech
da også 1813 om kirken i Kiel: „her skal denne relikvie
endnu have været at se i sidste halvdel af det 18. århundrede;
men når den, efterat man så lidet agtede på den, rent er
forsvunden, er mig ubekendt“ (s. 232).
Molbechs bog blev den nærmeste anledning til, at
spørgsmålet et par år efter fornyedes i tidsskriftet
„Provinzial-Berichte der Herzogthümer Sch. H.“ for 1816; her fremsattes
nemlig (s. 539) af en anonym, som havde læst ovenstående
ytring, en motiveret „Anfrage, betreffend die in Kiel bis in
die neuesten Zeiten aufbewahrt gewesen sein sollenden alten
Danebrogsfahnen“. I den næst følgende årgang (1818, s. 127)
fulgte svaret, som udbredte sig over alle de herhen hørende
spørgsmål og stadfæstede de tidligere fremkomne oplysninger.
Først adskillige år efter mødte denne opfattelse en
indsigelse, men den kom da også med des større kraft. G. W.
U. Wedel skrev nemlig i samme tidsskrifts årgang 1827 en
længere afhandling „vom Danebrog, nämlich den bisher
verbreiteten Fabeln seines Ursprungs, seines Verlustes und seiner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
