Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 4. Danebroges skæbne efter 1500.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
meddelte efterretning, at Danebroge gik til grunde i Slesvig
domkirke ved år 1660. Dette stemmer med den ældste og fuldt
pålidelige meddelelse, som er efterladt i Ulrik Petersens
håndskrevne Slesvig bys historie. Forfatteren af denne har som
bekendt efterladt sig uhyre samlinger til hertugdømmets og
særlig til sin fødebys historie; hver lille enkelthed er her
drøftet med den største omhyggelighed og en rigdom af
oplysninger bevarede fra en fjern fortid. Ulrik Petersen var født
1656 og levede til 1735, men hans store historiske værk er
affattet før 1713; han kalder nemlig byen for de gottorpske
hertugers residens. Han tilhørte en formuende og ansét slægt,
hans fader var købmand og rådmand og selv var han jurist
og havde uddannet sig ved mange års rejser i udlandet.
Ingen kunde altså være bedre underrettet om, hvad der var
foregået med det navnkundige flag end netop han, hos hvem
stedkyndighed og fordomsfri dannelse gik hånd i hånd med en
varm interesse for alle fortidsminder; hans studier over
Danevirke er bekendte i videnskaben.
Ulrik Petersen fortæller da, efter at have omtalt bannerets
hidkomst til kirken, at det hang her „bis sie endlich vor
Alterthum anno etwan 1660 niedergefallen und verloren gegangen,
vielleicht da das vorhin bunt bemalte Gewölbe repariret und
mit weissem Kalk ubertunget worden" [1]. Fortællingen om
drengene, som skulde have revet det ned, må han endnu ikke
have hørt, og den er da ej heller ret sandsynlig; langt
rimeligere lyder det, at den sidste svage levning er bleven fjernet
som værdiløs, da hvælvingerne hvidtedes og de sidste minder
fra den katholske tid således forsvandt.
Det forekommer mig efter alt det her fremførte at være
utvivlsomt, at „Danebroge“ således kan følges gennem vor
historie i over 400 år. Ikke som et paveligt labarum, men
som et ridderligt stridsbanner dukker det op på korstoget i
Estland; som rigets symbol, et „Danebroge“, kendes det i de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
