Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 4. Danebroges skæbne efter 1500. - 5. Danebroges navn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
følgende århundreder, og dets mærke bliver sat i alle flag og
faner; da erkebiskoppen i den kongeløse tid har ført rigets
styre, overdrager han med det den højeste magt til den
udvalgte konge. Så fremdrages det atter et halvt hundred år
efter af sin forglemmelse og føres til Ditmarsken for at lægge
dette frie land under kongens magt; men det fører ikke sejren
med sig og går tabt. Mange år efter hentes det tilbage med
våben i hånd og føres til sit sidste hvilested, i Danmarks
ældste bispekirke, nær Danevirke og alle de store minder fra
vort folks ældste tider. Her hænger det endnu i hundrede
år; omkring det færdes en slægt, som holder stedets
navnkundige fortid i ære, og under det jordfæstes kongehusets frænder,
det danske riges hertuger. Da dette siden forandredes og
Gottorp blev „en torn i Danmarks fod“, da havde det gamle
banner fyldt sine dages tal og var umærkelig hensmuldret og
forgået.
5. Danebroges navn.
Ordet brog (broge) bruges endnu i sproget om tøjstykker,
der er afskårne til særligt brug: rorbrog, pattebrog o. l., særlig
om benklæder (lårstykket, modsat „hoser“). At det dog alt
tidligere også særlig betegnede en fane, synes at fremgå af en
sammensætning, der vel kun forekommer en enkelt gang i
vore middelalders breve, men ikke desmindre kræver en sådan
forklaring. Det er som bekendt ikke det eneste ord eller
begreb, som kun er overleveret os på denne tilfældige måde.
Det hedder nemlig i et forlig, som 1318 oprettedes mellem
kong Erik Menvæt og hans forhenværende drost Nils Olavsøn,
at dennes venner skal have ret til at sælge deres jordegods,
om de vil det, undtagen „brogelen“ og „sådant gods, som er
givet dem for tjenester“ („ipsum (amicum N.) seqventur bona
sua preter broghelen et talia qve pro serviciis sunt concessa“ [1])
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
