Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I. Hovedpunktet i striden, efter aktstykkerne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
somme tider i tre uger, somme tider kortere. Dette har vi
vidst og dette véd vi, og vi selv personlig har tre gange været
i Øm kloster med ham i fasten. Endvidere véd vi og har
været tilstede ved og har set, at hver gang samme biskop
skulde have en sammenkomst med herremænd eller
almuesfolk, så forlod han klosteret og drog afsted, snart hist, snart
her hen, til lands eller vands, for ikke at falde klosteret til
besvær med sine gæster. Endvidere véd vi og vidner, at dette
samme kloster frit har havt den indtægt af biskop Peder
Elavsøn, som kaldes biskopsgave, og oppebørselen af helgbrud
overalt i Århus stift af sine bønder og bryder. Alle disse
friheder lovede vor ærværdige broder her Tyge, Århus biskop,
i begges vor og mange andre gode mænds nærværelse den
nævnte abbed og broderskab at lade dem frit og rolig i eje,
idet han aflagde en korporlig ed i vor hånd, at der for
fremtiden ikke herover skulde høres nogen klage fra abbedens og
broderskabets side, og biskoppen lovede endvidere med en ed,
at hvis der skulde rejses strid om andre ting, da at gøre og
mage alle ting således for klostret, som vi måtte anse det for
billigt: Sket i Århus St. Klemens kirke, i mange troværdige
mænds overværelse, 1264 dagen efter St. Katrine” (p. 287).
Det trænger vistnok ikke til nogen vidtløftig påvisning,
at der her er afsagt en kendelse, som i alt væsenligt giver
klosteret ret. Påstanden om at gæsteriet hidrører fra biskop
Svens testamente nævnes end ikke, den har selvfølgelig vist sig
at være aldeles uholdbar; de to biskopper holder derimod fast
ved, at gæsteriet er hævdet ved mange års skik og brug,
pavebrevene dérimod kommer heller ikke i betragtning. Biskoppen
får altså sin ret til gæsteri anerkendt, eftersom han ikke vil
gå ind på den afløsning, som Peder Ugedsøn indrømmede på
synoden i Århus, men han må da til gengæld afstå fra
indløsningssummen: bispegaven og helgbrud af klosterets
fæstebønder; og han må endvidere anerkende den grænse for
gæsteriet, der er givet ved skik og brug, nemlig forplejning af
biskoppen selvtiende i højst tre uger i fastetiden. Meningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
