Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I. Hovedpunktet i striden, efter aktstykkerne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med dette ophold i klosteret skinner her tydeligt nok igennem;
biskoppen kommer ikke for at forstyrre klosterets fred, men
netop for at nyde godt af den; han kommer i fasten, i den
tid, da hver enkelt skal samle sig i åndelig og legemlig
beredelse for at betænke Kristi ophold i ørken, hans fristelse og
forberedelsen til hans lidelse og død. Det er altså ikke gæsteri
i almindelig betydning, forplejning for hele det brogede følge,
som slutter sig til biskoppens gård, men det er klosterlig
gæstfrihed i årets strængeste fastetid, og biskoppen optages kun
for en stund blandt klosterbrødrene for med dem at „sørge for
sine synder”.
Dette „gæsteri” er da heller ikke enestående for Øm
kloster. I året 1299 afløste abbeden Gunner i Løgum
klosterets forpligtelse til at yde biskoppen af Ribe tre ugers gæsteri,
„da de af erfaring vidste, at det virkede i høj grad forstyrrende
på broderskabets stille liv på grund af den store tilstrømning
af folk”; der gaves i afløsning både jordegods og bispegave
af fire herreder. (Scriptores r. D. VIII 107 f.: expensas
trium septimanarum, quas reverendis patribus, dom. episcopis
Rip., nomine suæ ecclesiæ consvevimus exhibere —.) [1]
Hvor forbavset bliver man da ikke, når man efter at
have gjort bekendskab med disse aktstykker vender tilbage til
Dr. Buchwalds fremstilling af dem. Her mærker man ret,
hvad det vil sige ved siden af de almindelige videnskabelige
forudsætninger og megen god vilje at mangle det tilbørlige
kendskab til det folks nationale udvikling, hvis historie man
vil behandle. Dr. Buchwald går ud fra, at det var
„weltbekannt”, at pave Alexander havde forandret
Cistercienserklostrenes retsforhold overfor bisperne, det falder ham slet ikke
ind, at der må føres bevis for disse bullers anerkendelse her
i Norden, at al analogi taler imod den og at selve det emne,
han behandler, fra først til sidst er et håndgribeligt bevis for,
at de ikke blev anerkendte uden videre. Og dog følger han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
