Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Kong Svens privilegier. - III. Hovedpunkter i stadens forfatning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— Ist es da ganz zufällig, dass auch das Schleswiger
Stadtrecht von einem König Suen gegeben sein will, das
Junggesellenrecht vom König Junggesell?“ (S. 111—12.)
Her har vi da nøglen til hans tilnavn „Sveinn sviðandi“;
der er tænkt på „Peber-Sven“.
III. Hovedpunkter i stadens forfatning.
1. Bylag. Lagkøb. Det vil neppe undre nogen, at Dr.
Hasse står temmelig hjælpeløs overfor så godt som alle
enkelte punkter i stadens forfatning; de lybske privilegier slår
ikke rigtig til og den nyere nordiske literatur er han ligeså
lidt hjemme i som i den ældre ret.
Med hensyn til lagkøbet henviser han således til Joh.
Steenstrup: Studier over kong Valdemars jordebog, der i det
hele synes at have været hans hovedkilde til studiet af den
danske middelalder: „Die zweite ausschlieslich in der Stadt
erbobene Abgabe war der laghkøp oder arfkøp. (Vergl. zum
Folgenden Steenstrup, — der A. D. Jørgensens Phantasien i.
d. Aarbøger for nord. Oldkyndighed 1872 hinreichend
widerlegt)“ (s. 67). Den lærde forfatter er ikke i sine studier nået
til samme Årbøger for 1876; thi dér vilde han formentlig have
set, at mine fantasier heldig har overlevet den „hinreichende
Widerlegung“ (nærv. værk I 285 ff.). Det vilde være
tidsspildende og overflødigt her igen at komme tilbage til denne sag
i hele sit omfang, sålænge ingen sagkyndig har taget til
genmæle mod min dér fremsatte påvisning af lagkøbets
oprindelige betydning som en akt, hvorved der erhverves delagtighed
i bylaget, d. e. borgerskab. Hvad Dr. H. fremsætter om
indvandring i staden, om den ugiftes højere ret som vederlag for
at hans arv tilfalder kongen osv., savner al hjemmel i lovens
ordlyd og overhoved i hin tids samfundsforhold.
Andensteds tror jeg tilstrækkelig at have påvist en anden
ytring af samme nordiske retsopfattelse, den kirkelige
hovedtiende nemlig, ved hvilken det nye selvstændige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
