Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Hovedpunkter i stadens forfatning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
optages af ham [1]. Dette er altså et fornyet lagkøb efter lagbrud,
således som det også finder sted ved hovedtienden. At det
alt kendtes i ældre tid følger vel af sagens natur; noget
tilsvarende forekommer i Haderslev stadsret, idet den bager, som
for forseelser ved sin bagning dømmes til at bøde sine tre
mark, tillige får sin ovn revet ned og ikke må bage inden
jævnling (k. 36). Men til denne frist for genoptagelsen må
der vel have svaret en lignende for optagelsen.
Slesvig stadsrets kapitler 65—66 må ligeledes forstås
herefter. Afskriften fra Æbeltoft har forandret „etiam“ i første
linje til „non tamen“, hvorved meningen er forstyrret; den
ældre afskrift for Flensborg har her det rette (k. 77): „Si
quis percusserit alium, etiam fratrem conjuratum, — emendet
6 marchas“ etc.: „Når nogen slår en anden (som også er
lagbroder), — da bøder han sine 6 mark.“ Det følgende
giver den gifte, men ikke lagkøbte, bymand halv lod herimod;
det er den vårdnedes lod på landet. Dr. H. har også her den
modsatte forklaring (s. 88).
Et sidste og i og for sig afgørende bevis for at lagkøb
er „borgerskab“ indeholdes i Haderslev byret k. 11: —
„efterat mand er et sind arfkøfft (lagkøbt), skal han rette sin rette
arngield om midsummer, tu hion 13 penning og enløp siu
penning.“ Arnegælden eller midsommergælden er netop
købstædernes, borgernes karakteristiske afgift, den er på en måde
et fortsat lagkøb, det ydre tegn på borgerskabets forpligtelse
og ret. Det vil herefter forstås, hvorfor Slesvig stadsret netop
omhandler lagkøbet i samme kapitel som arnegælden (k. 29).
Undladelsen af at svare arnegælden straffes strax første gang
påtale sker, med tre mark, og dette gentages tre gange, indtil
den højeste bøde, loven kender, ni mark. Efterat dette er
fremsat beskrives lagkøbet. Der kan vel ingen tvivl være om,
at også i Slesvig „laget“ har været anset for „brudt“ i slige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
