Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Hovedpunkter i stadens forfatning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
når det nu er sket, optegnedes? Slige traditioner plejer vi
ikke at vrage, før der foreligger en antagelig grund.
3. Stadens firedeling. I lovens kap. 32 siges der, at
stadens fire oldermænd (seniores quatuor de civitate) skal have
to mark hvergang der lyses ny mønt (de nova moneta).
Efter J. Steenstrup antager Dr. H., at disse oldermænd er de
samme som senere kaldes rådmænd (consules): „Jørgensen
versucht (Årbøger 1872, S. 290 ff.) sie auf die 4 Fjerding der
Stadt zu beziehen und aus ihnen eine Art Viertelsvorsteher zu
machen. Das ist von Steenstrup S. 230 Anm. 1. hinreichend
widerlegt worden“ (s. 89).
Stadens firedeling fremgår af den nye stadsrets „fjerding“,
hvor den ældre har „rækning“, ligesom af den opgivelse, at
de tre fjerdedele af staden var kongelev, den fjerde hertugens.
Det hedder i kap. 24, at bymand skal stå landmand
(ruricola) til rette på thinge: „si est de pecunia, exactor cum
civibus in illo reækning manentibus ruricole extorqueat
satis-factionem a conciue“. Den nye ret har i kap. 36: „is dat van
penninghen, so scal de voghet myt anderen medeborgeren,
wan se in den fiarthing bliuen, manen van deme borghere dat
deme büre nochafticheit beschee.“
Når de fire dele af byen kaldes rækninger, må der
herved sikkert tænkes på det gamle reka erendi, udrette et ærende,
eller rækja, røgte en sag. Ordet er vistnok opbevaret lige til
vore dage i de såkaldte regningsmænd i herredsfjerdingerne i
Angel, skønt dette navn nu selvfølgelig sættes i forbindelse
med det regnskab, de fører (det hed dog tidligere „register“).
Da dette forhold i det hele turde være særdeles oplysende,
hidsættes nogle korte uddrag af Husby herreds regnskaber, som
de tilfældigvis er bevarede fra tiden lige efter krigen 1660 (se
tillæg). Det ses heraf, at herredet er delt i fjerdinger
(„trindter“, kredse), hver med sin regningsmand, sine sandemænd, og
ved visse lejligheder udvalgte „deputerede“. Disse fordeler
herredets udgifter, således som herredsfogden og regningsmændene
gør rede for dem, enten efter den gamle guldvurdering på
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
